Redskaber til at leve med autisme på egne vilkår
I mestringsforløbet tager vi udgangspunkt i den unges egne oplevelser, styrker og udfordringer. Målet er, at den unge får redskaber til at skabe mere ro og overblik i hverdagen, for eksempel ved at:
- kunne forberede sig på skift og ændringer
- håndtere belastning
- få strategier til sociale situationer og pauser
Forløbet består af fem sessioner med disse temaer:
Session 1: Min autisme
Vi ser på, hvad autisme betyder for den unge. Sammen skaber vi overblik over styrker og udfordringer og en fælles forståelse af, hvad vi skal arbejde med i forløbet.
Session 2: Mine relationer
Vi sætter fokus på samspil med andre. Sammen ser vi på, hvilke strategier og værktøjer der kan gøre sociale situationer og kommunikation lettere.
Session 3: Hvad hjælper mig
Vi arbejder med de situationer, der er svære i hverdagen. Sammen finder vi konkrete redskaber, der kan bruges her og nu.
Session 4: Mine redskaber
Vi har fokus på struktur og rutiner. Vi undersøger, hvilke strategier, rammer og belønninger, der kan støtte den unge, så hverdagen bliver mere overskuelig.
Session 5: Hvad har jeg lært
Vi samler op på forløbet og taler om, hvordan man kan bruge sine redskaber og styrker fremadrettet.
Ved hver session arbejder vi med konkrete værktøjer, som den unge kan afprøve mellem samtalerne. Til sidst har vi et samlet overblik over de strategier, der fungerer bedst.
Book forløb