Hvad betyder mestring?
Mestring handler om at forstå dig selv og finde måder at håndtere de udfordringer, du møder i hverdagen.
Ved ADHD og autisme kaldes en del af dette også psykoedukation. Det betyder, at du får viden om din diagnose og bliver klogere på, hvordan den kommer til udtryk hos netop dig.
Men viden gør det ikke alene. Derfor arbejder du også med konkrete strategier og redskaber, som du kan afprøve og bruge i din egen hverdag.
Det kan for eksempel handle om at blive bedre til at sige:
- Det her tager meget energi fra mig
- Jeg har brug for mere struktur eller forudsigelighed
- Det her hjælper mig, når jeg bliver belastet
- Her fungerer jeg bedst
- Det er nogle af mine styrker
- Det her kan jeg gøre anderledes næste gang