Træt, deprimeret eller nedtrykt?​

Det kan være tegn på depression. Få hjælp til at finde årsagen bag din nedtrykthed og få det bedre.

​Behandling af depression

De fleste mennesker har oplevet at føle sig nedtrykt af den ene eller den anden årsag. Som regel går det over igen. Men somme tider kan tingene bide sig fast på en måde, som kræver behandling. I Aleris PP har vi stor erfaring med at hjælpe mennesker med depression tilbage til et godt og meningsfuldt liv. Og vi kan også hjælpe dig.

Hos os arbejder psykologer og psykiatere tæt sammen for at give dig den bedste behandling. Når du bestiller tid, hjælper vi dig med at vurdere, om du skal ses af en psykolog eller en psykiater. Mange kan have gavn af et kombineret forløb med både psykolog og psykiater.

Vi tilbyder behandling af depression i vores klinikker i København, Aarhus, Esbjerg og Vejle. I Aarhus tilbyder vi også elektromagnetisk behandling med T-PEMF.

Diagnosticering af depression

Symptomer på depression kan forveksles med andre tilstande som fx bipolar lidelse eller stress, og derfor er en grundig udredning vigtig. Nogle mennesker bliver ramt af depression én gang i deres liv, mens andre kan have tilbagevendende depressioner. 

​Kommer du til os med mistanke om en depression eller med depressive symptomer, starter dit forløb med en indledende samtale hos en psykiater eller en specialiseret psykolog, hvor I grundigt gennemgår dine symptomer og din livssituation. Nogle gange kan diagnosen depression stilles allerede ved den indledende samtale, andre gange skal vi se dig til flere samtaler og supplere med tests, før vi kan stille en diagnose.

Effektiv behandling af depression

I Aleris PP tilbyder vi individuelt tilpasset behandling af depression. Et behandlingsforløb starter med en indledende samtale, hvor vi gennemgår din situation og dine symptomer, og sammen taler vi om dine ønsker for behandlingen.

Depression behandles med samtaleterapi og medicinsk behandling. Mange oplever god effekt ved at kombinere de to behandlingsformer. Samtaleterapien tager udgangspunkt i forskellige anerkendte terapiformer, og vi tilpasser altid samtalerne til dig og din situation. Vores fokus er at lære dig strategier til at komme fri af depressionen, så du kan leve det liv, du ønsker. 

Er du startet i samtaleterapi hos en psykolog, kan dit forløb altid blive kombineret med medicinsk behandling hos en psykiater for at opnå den mest gavnlige effekt - og omvendt, hvis du er startet i behandling hos en psykiater, kan dit forløb blive kombineret med samtaler hos en psykolog. 

​​

Bestil tid nu 

Behandling med T-PEMF

​T-PEMF er en skånsom, elektromagnetisk hjemmebehandling, som virker effektivt overfor en depression, hvor andre typer behandling ikke har virket. Vi tilbyder behandling med T-PEMF hos vores erfarne psykiatere i Aleris PP Åbyhøj i Aarhus. 

Læs mere om T-PEMF

Typiske tegn på depression

  • Du føler dig trist og nedtrykt uden at kunne pege på en årsag
  • Du har mistet interessen for de fleste ting og mangler din sædvanlige energi og drivkraft
  • Du bebrejder dig selv og føler skyld over at have det, som du har det
  • Du mangler selvtillid, livet virker meningsløst og uden betydning
  • Du kan ikke koncentrere dig, som du plejer
  • Du isolerer dig og orker ikke socialt samvær
  • Du sover dårligere, end du plejer, måske vågner du ofte om natten eller tidligt om morgenen
  • Du er træt og sover mere, end du plejer uden en egentlig grund
  • Din appetit er anderledes; du spiser langt mere, end du plejer, eller du har ingen appetit
  • Du tænker indimellem, at det ville være lettere ikke at være til

Ofte stillede spørgsmål om depression

Hvad er depression?

​En depression (også kaldet unipolar affektiv lidelse) er en tilstand af nedtrykthed. Ofte vil en person med depression føle sig træt og trist meget af tiden og have tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge. Håbløshed og nedsat motivation er også almindelige symptomer på depression. Hvis du kan genkende nogle af de symptomer, og du har oplevet dem gennem længere tid, kan du have gavn af professionel hjælp til at afklare, om der er tale om en depression, og til at lægge en plan for, hvordan du kommer fri af den. Mange bemærker ikke, hvis de selv får en depression, fordi den ofte kommer snigende. En lettere depression forsvinder som regel af sig selv over tid, men den kan komme tilbage, hvis du ikke får den rette behandling.​

Under en depression ændrer hele éns tankegang sig og bliver mere og mere negativ. Man kritiserer sig selv, og fordi udviklingen sker snigende, opdager man ikke altid, at man er syg før sent i forløbet. Hvis man selv eller mennesker omkring én kender symptomerne på depression, er det lettere at opdage den og gribe ind tidligt.

Hvor hurtigt virker behandlingen for depression?

​Det kan være forskelligt, hvor længe der går, før behandlingen har den fulde effekt. Det kommer bl.a. an på, om der er tale om let, moderat eller svær depression. Vi bestræber os på, at du efter få samtaler opnår en mærkbar effekt af behandlingen uanset sværhedsgraden af din depression.

Kan jeg være deprimeret uden at have en depression?

En voldsom oplevelse og sorg, som for eksempel et dødsfald hos en nærtstående, kan medføre tristhed i længere tid. Men hvis du slet ikke oplever glæde i dit samliv, i dine fritidsaktiviteter, på dit arbejde eller i din uddannelse uden nogen egentlig forklaring og igennem en længere periode, kan det være, du lider af en depression.

Symptomerne på en depression kan være forskellige fra person til person og fra situation til situation. Hvis du oplever, at du har overvejende negative tanker og føler dig nedtrykt og frustreret - og hvis det står på i mere end 14 dage - kan det være tegn på, at du bør søge professionel hjælp hos en psykolog eller en psykiater.

Ligner symptomer på angst og depression hinanden?

Symptomer på stress, angst og depression kan ligne hinanden og overlapper ganske meget. Dårligt humør, forstyrret søvn, bekymringer, uro i kroppen og i hovedet, hovedpine og manglende overskud er nogle eksempler, der går igen. Når symptomerne overlapper så meget, kan det være svært selv at bedømme alvoren af det, man oplever. Men det er ikke lige meget, om ens symptomer skyldes en stressreaktion, en depression eller angst, for behandlingen for de tre tilstande er forskellig. En psykolog eller en psykiater kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er på spil og finde den rette behandling til dig og din situation.

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente. 


Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495