​Karoline fik hjælp hos online psykolog

"For første gang i lang tid følte jeg, at nogen virkelig forstod mig​"

Da Karoline havde det allerværst, kunne hun ikke overskue et opkald til sin egen læge. Et online psykologforløb hos Aleris PP blev et vendepunkt. Nu deler den 32-årige mor til to sin historie i håb om, at andre kan genkende noget af sig selv i den.​

For Karoline begyndte det ikke med én enkelt hændelse, men med en uro, der langsomt fyldte mere og mere. Hun blev svimmel, fik depressive tanker og mærkede, at kroppen sagde fra, også i situationer hvor hun tidligere havde haft det godt. '

Alligevel fortsatte hun med at holde hverdagen kørende.

“Jeg havde gået i flere måneder med symptomer. På et tidspunkt var min krop så presset, at jeg hver aften lagde mig ind til min søn, tog ham i hånden og faldt i søvn med tårer i øjnene, fordi jeg tænkte: ‘I morgen vågner jeg ikke.’”

“Nu skal jeg have hjælp”

En dag, mens hun sad i familiens “hyggestol”, gik det op for hende, at hun ikke længere var i stand til at finde nogen form for ro. Det var dér, hun tænkte: Nu skal jeg have hjælp.

“Jeg var så langt ude, at jeg sad og overvejede, hvordan jeg kunne slippe væk fra det hele. Hverdagene var blevet helt uoverskuelige, og følelsen af ikke engang at være tilstrækkelig for hverken mig selv eller min familie gjorde mig enormt magtesløs,” fortæller hun.

Samme dag tog hun kontakt til sin sundhedsforsikring, der henviste hende til en psykolog. Forløbet foregik online, og det blev den løsning, hun kunne overskue i en periode, hvor selv små ting føltes uoverskuelige, og hvor et opkald til egen læge var mere, end hun kunne magte.

Artiklen fortsætter under boksen

Har du selvmordstanker? Søg hjælp

Hvis du har tanker om at tage dit eget liv eller gøre skade på dig selv, er det vigtigt, at du søger hjælp. 

Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien på 70 201 201. Er der akut fare, skal du ringe 112.

Et online psykologforløb blev vendepunktet

Karoline havde ikke de store forventninger, da hun begyndte sit online forløb hos psykolog Anders Ørsted fra Aleris PP. Hun var i tvivl om, hvor nærværende en samtale gennem en skærm overhovedet kunne være.

“Jeg tænkte helt ærligt, at det virkede upersonligt. Men jeg havde brug for hjælp, så jeg måtte prøve,” fortæller Karoline.

Det ændrede sig allerede efter første samtale. Da de lagde på, brød hun sammen af lettelse.

“For første gang i lang tid følte jeg, at nogen virkelig forstod mig. Jeg følte faktisk, at han kunne se mig gennem skærmen og mærke, hvordan jeg havde det.”

Artiklen fortsætter under boksen

Har du tegn på mistrivsel, stress eller angst?

​Aleris PP's psykologer kan hjælpe dig. Kontakt os i dag for at booke tid online eller i en af vores klinikker i hele landet.

Bestil tid nu

Små greb, der gjorde en forskel

Karoline havde tidligere været hos andre psykologer, men denne gang oplevede hun, at noget var anderledes.

“Jeg tror, det handler meget om 'connection'. Anders var både sjov og seriøs, og jeg følte, at han forstod mig med det samme.”

Samtalerne gav hende noget konkret at gøre, når angsten meldte sig. Et af de råd, hun stadig bruger, er at lukke øjnene, trække vejret og samle opmærksomheden om noget helt konkret, som for eksempel sin storetå. 

Forløbet gav hende mere end konkrete redskaber. Hun fortæller, at hun også har fundet en helt ny base i sig selv.

"Mit selvværd er stærkere end nogensinde før, og det har ændret min hverdag fundamentalt. Hvor det før kunne føles tungt, vågner jeg nu op med en oprigtig lyst til at tage hul på dagen." 

Keramikken blev en vej videre

For Karoline blev forløbet også begyndelsen på noget større. Hun fin styrket sin tro på, at hun kunne gå all in på det, der gav hende ro og glæde. I dag lever hun af sin virksomhed, Krea Keramik, og har skabt et arbejdsliv, der passer bedre til det menneske, hun er.

“Jeg bruger tid på det, der gør mig glad. Der er ikke de samme forventninger til mig som før." 

I dag mærker hun forskellen i de små ting: rolige morgener med børnene, tid til aflevering og mulighed for at lægge telefonen væk, når kroppen kalder på ro.

Artiklen er skrevet i april 2026. Aleris PP kender Karolines fulde identitet.

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 10-14

Afbud skal meldes på mail eller telefon senest dagen før inden kl. 15. Læs afbudsregler.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Tværfaglig behandling

Psykiater og psykolog samarbejder om at hjælpe dig.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente. 


Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi et af Danmarks største private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495