Du er velkommen til at booke en tid hos mig. Jeg er autoriseret psykolog og har mange års erfaring med psykologisk behandling, krisepsykologi og arbejdsrelaterede problemstillinger.
Mine fokusområder er er angst, stress, depression, PTSD og eksistentielle kriser.
Min erfaring er fra psykiatrien, Forsvaret og privatsektoren, hvor jeg har arbejdet med psykiatriske, krisepsykologiske og organisationspsykologiske problemstillinger.
Jeg arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi og inddrager elementer fra ACT, metakognitiv terapi og compassionfokuseret terapi. Jeg lægger vægt på et samarbejde i øjenhøjde, hvor du får større forståelse for dine psykologiske reaktioner og lærer strategier til at håndtere livets udfordringer.
Jeg er særligt optaget af menneskers evne til at tilpasse sig og skabe mening og struktur i livet. Mit mål er at hjælpe dig med at styrke dine mestringsstrategier, så du bedre kan passe på dit mentale helbred.