Du er velkommen til at booke en tid hos mig. Jeg er psykolog og specialist i psykoterapi og arbejder med udredning og behandling af voksne. Jeg lægger vægt på at hjælpe dig med at forstå dine følelser og reaktioner, så du kan finde nye veje til større trivsel.
Mine fokusområder er stress, angst, depression, sorg, skilsmisse, sygdom, selvskade, skam og selvværdsproblematikker samt psykiske reaktioner efter trafikulykker.
Min erfaring omfatter psykoterapeutisk behandling af voksne, både individuelt og i grupper, samt supervision og undervisning.
Alle mennesker oplever på et tidspunkt i livet en krise og kan have gavn af at tale med en psykolog. Gennem samtalerne undersøger vi dine følelser, tanker og reaktionsmønstre og ser på, hvad der står i vejen for din trivsel. Målet er at skabe større selvindsigt og nye muligheder for at håndtere det, der er svært.