Jeg hjælper børn, unge og voksne med psykiske udfordringer i både privatlivet og arbejdslivet. Jeg lægger vægt på at tage udgangspunkt i dine styrker og tilpasse behandlingen til dine behov og værdier.
Mine fokusområder er stress, angst, depression, søvnproblemer, fødsler, traumer, kriser og relationelle udfordringer. Jeg arbejder desuden med børn, unge og familier i komplekse livssituationer.
Min erfaring bygger på mange års klinisk arbejde med børn, unge og voksne med psykologiske problemstillinger af både privat og arbejdsmæssig karakter. Jeg arbejder med individuel terapi og familieterapi samt supervision og undervisning af fagfolk.
Min tilgang kombinerer samtaleterapi med kreative og målrettede metoder. Jeg trækker blandt andet på systemisk og narrativ terapi, kognitiv terapi, TFT, mindfulness og EMDR, når jeg hjælper mine klienter med at skabe bedre trivsel og velvære.