Jeg arbejder primært med voksne og unge voksne og lægger vægt på at møde dig dér, hvor du er, med nærvær og forståelse for din situation.
Mine fokusområder er stress, depression, relationelle problemer og beskæftigelsesrelaterede problematikker. Jeg møder altid klienter lige præcis dér, hvor de er.
Min erfaring er fra den private sektor, hvor jeg har arbejdet som mentor gennem ugentlige samtaleforløb med fokus på at hjælpe klienter tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg har desuden arbejdet med kognitiv rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade i offentligt regi ved Glostrup og Hvidovre Hospital.
Min tilgang er nærværende og bygger på en realistisk, løsnings- og handlingsorienteret ramme. I forløbet har jeg fokus på at understøtte din egen mestring og dit ejerskab i processen.