Jeg tilbyder terapi, udredning og rådgivning til børn, unge og voksne. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du bliver mødt med nærvær, respekt og nysgerrighed. Sammen finder vi en tilgang, der passer til dig og din situation.
Mine fokusområder er stress, belastningsreaktioner, angst, depression, ADHD, OCD, autisme, psykisk mistrivsel, eksistentielle og akutte kriser, fertilitetsproblematikker, familiemæssige udfordringer, udviklingsforstyrrelser hos børn og unge samt par- og samlivsproblemer.
Min erfaring bygger på mere end 18 års arbejde med børn, unge og voksne. Jeg arbejder med terapi, udredning og rådgivning inden for en bred vifte af psykologiske problemstillinger.
Min tilgang kombinerer systemisk, narrativ, compassionfokuseret og kognitiv terapi, som jeg tilpasser den enkeltes behov og situation.