Hvad venter vi på?
Vi ser mange børn, som mistrives i skolen. I nogle tilfælde skyldes det omgivelserne – i andre tilfælde en iboende udfordring hos barnet. Fælles for de børn vi ser er, at mange forældre venter i lang tid, før de opsøger hjælp. De venter på, at tingene bliver bedre – og måske går over af sig selv.
Hvor skal der sættes ind?
Når det handler om børn og unge, handler det ikke om at vente. Det handler om, at vi finder ud af, hvad problemet er, og får lagt en plan. Hvis problemet skyldes omgivelserne, er det her, der skal handles. Hvis det er iboende udfordringer hos barnet eller den unge, er det det, der skal afklares, så den rigtige hjælp kan iværksættes. Og hvis det er et problem i skolen eller hos forældrene, er det dér, der skal sættes ind. Det er ikke altid let at få den hjælp, der er påkrævet, men det er nødvendigt. Og der er ingen grund til at vente.
Afklaring og viden hjælper
Axel og hans forældre blev først overraskede over diagnosen, men herefter begyndt brikkerne at falde på plads. Pludselig kunne både forældrene og skolen se, hvordan Axel hver dag kæmpede uden at blive forstået. Med den viden, blev det lettere at iværksætte tiltag der hjalp Axel til at trives. Han fortsatte i sin klasse og havde efter kort tid ikke mere fravær end resten af sine klassekammerater.
Afklaring og viden hjalp Axel – ventetiden gjorde ikke.
Artiklen er skrevet af faglig direktør for Mental Health i Aleris, Helle Folden Dybdahl.
Axel er en fiktiv person, men historien bygger på vores faglige viden og erfaringer med børn, unge og familier i lignende situationer.
Læs mere om vores ydelser her: