Kære psykolog, er jeg deprimeret?

Da Lars kom til klinikken, havde han gennem længere tid haft svært ved at fungere i sin familie og på arbejde. Han var træt, havde ikke lyst til noget, kunne ikke overskue sine børn og blev nemt irriteret på sin kone og de nærmeste kolleger. Lars kunne fortælle, at han havde et godt liv. Han var glad for sin familie og sit arbejde. Han vidste, at det var sådan, men han kunne bare ikke mærke det lige nu. Lars havde mest af alt lyst til at lukke sig inde og først komme ud, når han følte sig klar igen.​​

Depression kan se ud på mange måder, og det oplever vi også i Aleris PP. Nogle personer lever op til den klassiske forestilling om en depression; er ked af det og grådlabil. Andre er i højere grad irritable, negative og vredladne. For næsten alle gælder det, at der er mindre lyst til de ting, som før gav glæde, og der er en følelse af uoverkommelighed.

I nogle tilfælde er det tydeligt, at der har været mange belastende omstændigheder i personens liv, og at depressionen har udviklet sig som følge af det. Andre gange, som i tilfældet med Lars, er der ikke en tydelig udløsende faktor.

I alle tilfælde er det vigtigt at sondre mellem almindelige psykiske reaktioner og depression. Vi kommer alle til at have perioder i vores liv, hvor vi er mindre oplagte, og vi kommer alle til at opleve sorg, skuffelser, svigt og tristhed. Vi kan reagere med nedtrykthed og en følelse af stress, uden at det handler om depression. Derfor vil vi i Aleris PP altid undersøge grundigt, om der er tale om naturlige forbigående reaktioner, eller om der er tale om en behandlingskrævende depression.​

Der er en vej ud af depression

I tilfældet med Lars blev det hurtigt tydeligt, at der var tale om det, vi kalder en depressiv enkeltepisode. Det betyder, at han ikke tidligere har været deprimeret og at det var første gang, han oplevede symptomerne på depression. Det blev også hurtigt tydeligt, at samtaleterapi ikke var en tilstrækkelig hjælp til Lars. Derfor startede han også i medicinsk behandling ved en af Aleris PPs psykiatere, så terapi og medicinsk behandling kunne supplere hinanden. Medicinen løste ikke alle problemerne, men hjalp Lars til at få lidt mere overskud. I samarbejde med mig som psykolog blev det nu muligt at arbejde for, at Lars skulle i gang med at varetage sig selv bedre i livet. I sidste ende lykkedes det Lars selv at kravle op af det mørke hul, som han var faldet ned i.

Uanset om vi taler om Lars, Lotte eller Lykke, så er det vigtigt, at den enkelte behandling bliver tilrettelagt i et samarbejde mellem dig og behandleren. Der er ingen faste skabeloner, men som behandlere er vi erfarne i forhold til at takle det, som du kommer med. For mange vil et kortere samtaleforløb være nok til igen at komme på rette spor i livet, men hvis depressionen har bidt sig fast, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. Det handler ikke kun om at få en god behandling men om at få den rigtige behandling, når du skal have det godt igen.

Artiklen er skrevet af psykolog i Aleris PP Ina Pedersen, d. 24. september 2020.

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente. 


Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495