Som pårørende til en person med psykiske udfordringer kan det være virkelig svært at forstå, hvordan man har det, hvis man for eksempel har angst. Så man kan godt tænke, at det er en løsning at tage sig sammen.
Men ligesom med alle andre sygdomme, der kan ramme os, så handler det ikke om at tage sig sammen – det handler om at få den rigtige behandling, og finde nogle strategier til at komme igennem det.
Myten er nok værst for de mennesker, der har det svært, for mange kommer til at vende det indad og slå sig selv i hovedet: ”Du skal bare tage dig sammen!” Det kan være ødelæggende i forhold til selvværdet og bestemt ikke en hjælp for den, som er ramt.
Og tænk lige over det - ville du også tænke, at det handlede om at tage sig sammen, hvis din pårørende havde brækket benet?
Myte 2: Stress er noget, der rammer bestemte typer mennesker
Sådan tænker nogen. Det gælder også i virksomheder, hvor der kan være en forestilling om, at hvis vi bare ansætter de ”robuste” mennesker, så slipper vi for stresssygemeldinger. Men det er vigtigt at vide, at stress er en helt almindelig reaktion hos mennesker. Vi kan godt have forskellige tærskler for, hvornår vi reagerer på stress, og vores personlighed og sted i livet kan også spille ind på, hvordan vi reagerer på stress. Så man kan godt sige, at det, der skal til for at vælte den ene, ikke nødvendigvis er det, som skal til for at vælte den anden. Men det er ikke korrekt at sige, at stress kun rammer bestemte typer mennesker – det kan ramme os alle.
Når vi taler om stress, skal vi også huske at skelne mellem hvornår stress er sundt og hvornår det bliver usundt. Stress kan være sundt, når den skubber os fremad og hjælper os til at præstere bedre over en kortere periode. Når stressniveauet derimod er for højt over en længere periode, kan vi begynde at opleve reaktioner på en ubalance – det er dér vi kan blive syge af stress, hvis vi ikke sørger for at gribe ind.
Myte 3: Mennesker med en diagnose har dårlige fremtidsudsigter
Helt overordnet nej - men det kommer selvfølgelig an på diagnosen. Når vi kigger på diagnoser som eksempelvis depression, angst, bipolar lidelse og ADHD, er det vores erfaring, at langt de fleste, som får den rigtige behandling, vil klare sig lige så godt som mennesker, der ikke har en diagnose. Deres fremtidsudsigter vil altså ikke være dårligere end dem, som ikke har en diagnose. Til gengæld skal mennesker med diagnoser mange gange være mere opmærksomme på, hvordan de lever. De skal tage sig selv og deres mentale helbred alvorligt, og de skal vide, hvad der er de beskyttende faktorer for dem.
Når vi nogle gange ser, at mennesker med diagnoser klarer sig dårligere end mennesker uden, skyldes det ofte, at de ikke har fået den rette behandling og ikke har og bruger de rigtige strategier. Her gælder det, at jo hurtigere, man får øje på udfordringerne og får sat ind med den rigtige hjælp, desto bedre er fremtidsudsigterne.
Og så er der gruppen med diagnoser, som fx skizofreni, hvor nogle kan have det rigtig svært. Dér er myten ikke helt forkert. Hvis man sammenligner denne gruppe med en normalbefolkning, viser forskning, at mange ikke har et funktionsniveau, som svarer til resten.
Myte 4: Enten er man psykisk syg - eller også er man ikke
Nogle gange kan vi have den tanke, at der er dem, der er psykisk syge - og så er der os andre, som er raske. Men det er jo sådan, at det i virkeligheden er de færreste af os, der vågner hver morgen og har det fantastisk. Det er heldigvis også de færreste af os, der vågner hver morgen og har det helt forfærdeligt. De fleste af os vil opleve at bevæge os et sted midt imellem, hvor vi for det meste har det godt og er glade og tilfredse i vores liv, men hvor der også er svære perioder, hvor vi er udfordrede på vores trivsel og måske ramt af psykiske udfordringer.
Vi skal tage vores symptomer alvorligt, men vi skal også huske på, at det er en del af livet, at man i perioder kan være presset. Hvis vi ser på vores mentale trivsel som et trafiklys, så skifter farverne også her. Vi er ikke i grøn hele tiden, men også i gul og i perioder i rød.
Myte 5: Psykisk sygdom opstår ud af det blå
Der kan være visse former for psykiske udfordringer, der pludselig dukker op. Det kan være et panikanfald, som lige pludselig kommer, og hvor man bliver helt overvældet og tænker, ”hvad skete der lige her?”.
Men langt de fleste vil opleve, at når de kigger tilbage, så har der været noget, der har bygget op til situationen – nogle udløsende faktorer. En svær følelsesmæssig begivenhed i livet, noget, der har krævet særlige kræfter, en overbelastning over tid pga. travlhed eller et generelt pres.
Ofte har man oplevet – og overset - små symptomer som svimmelhed, hovedpine, ubehag eller lignende, inden man bliver ramt på en måde, hvor man føler, at kontrollen bliver taget fra én. Man har måske bidt tænderne sammen i en lang periode. Når man så bliver ramt, kan det netop føles voldsomt og som noget, der kommer ud af den blå luft. Vi har eksempler på mennesker, der går i seng som normalt og pludselig ikke kan rejse sig fra sengen næste morgen. Uanset, hvor voldsomt, det kan opleves, er vores erfaring, at for langt de fleste kan man få hjælp. Særligt, hvis man stopper op og reagerer når kroppen begynder at sende signaler i stedet for bare at fortsætte.