Jeg arbejder med unge og voksne og lægger vægt på at møde dig med nærvær, åbenhed og empati. For mig er det vigtigt at skabe et trygt rum, hvor der er plads til det, der fylder.
Mine fokusområder er stress, belastningsreaktioner, arbejdsrelaterede udfordringer, angst, depression, sorg, relationelle vanskeligheder og eksistentielle spørgsmål.
Min erfaring er fra terapeutisk arbejde og erhvervspsykologiske opgaver, herunder supervision, ledersparring, workshops, procesarbejde og undervisning.
Min tilgang tager primært afsæt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT). I samtalerne har vi fokus på dine styrker, værdier og handlemuligheder, så du kan finde nye måder at håndtere dine udfordringer på.