Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og tillidsfuld relation, som skaber grobund for forandring og mening for den enkelte.
Mine fokusområder er krise, sorg, stress samt eksistentielle, relationelle og psykiatriske problemstillinger.
Min erfaring er fra intensiv psykiatri, privat praksis og beskæftigelsesrettede indsatser, hvor jeg har arbejdet med psykoterapi, udredning, rådgivning, reaktivering samt stressforebyggelse og -håndtering. Jeg er desuden uddannet sygeplejerske med erfaring inden for palliation og støtte til pårørende.
Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi (KAT), schematerapi og mestringsforløb med unge og voksne. Jeg tilpasser forløbet til dine behov og de mål, vi sætter sammen, så terapien bliver relevant og meningsfuld for dig.