Jeg ser det som min fornemmeste opgave at skabe et trygt rum og møde dig dér, hvor du er med blik for hele dig. Vi kan sammen være nysgerrige på det, der fylder, og finde frem til, hvordan du kan bevæge dig i retning af det liv, som du ønsker at leve.
Mine fokusområder er udredning og behandling af blandt andet angst, depression, OCD, PTSD og belastningsreaktioner samt psykoedukation i forbindelse med ADHD og autisme. Jeg har også erfaring med tematikker som perfektionisme, præstation, kontrol, lavt selvværd og bekymringstendens.
Min erfaring er fra den private psykiatri, hvor jeg har arbejdet med udredning og behandling af forskellige psykiatriske og psykiske problemstillinger.
Min tilgang er primært ud fra kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, men jeg tilpasser altid det enkelte forløb, så det giver mening for dig