Jeg hjælper voksne med psykiske udfordringer i både privatlivet og arbejdslivet. Jeg har særligt blik for, hvordan krav, ansvar og præstation kan påvirke den psykiske trivsel.
Mine fokusområder er stress, angst, depression, relationelle vanskeligheder, sorg, traumer, ADHD/ADD, OCD og personlighedsmæssige problematikker.
Min erfaring bygger på solid klinisk erfaring og en specialistuddannelse i klinisk psykologi og psykoterapi. Derudover har jeg en ph.d. i ledelse og læring i organisationer, som giver mig en særlig indsigt i samspillet mellem mennesker, arbejde og organisatoriske forhold.
Min tilgang tager primært udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), suppleret med åndedrætsøvelser, mental afspænding og visualisering. Jeg lægger vægt på et trygt og fortroligt rum, hvor vi arbejder målrettet med det, der fylder hos dig.