Siden sidst i Aleris PP

Besøg Aleris Danmarks nyhedsrum​

Trivsel på skoleskemaet i Trekantsområdet

30. april 2026

Psykologer fra Aleris PP igen været ude på skoler med undervisningsforløbet Hej Trivsel.

Denne gang har over 200 elever fra 7. og 8. klasse i Vejle- og Koldingområdet deltaget i trivselsdage, hvor de gennem øvelser, dialogspil og fælles refleksion har arbejdet med temaer som præstationspres, sociale forventninger og grænser.

Formålet med Hej Trivsel er at give eleverne et fælles sprog for det, der fylder, og konkrete redskaber til at håndtere det i hverdagen. Erfaringerne fra forløbet viser, at eleverne engagerer sig i samtalerne og får styrket både deres selvforståelse og fællesskabet i klassen. Siden projektets start i 2025 har mere end 400 elever deltaget.

Læs mere om Hej Trivsel

Ny klinikchef i Syd

3. marts 2026

Vi er glade for at byde velkommen til Rikke Augustinussen, som tiltræder som klinikchef for Aleris PP i Syd med ansvar for klinikkerne i Vejle, Esbjerg og Odense.

Rikke er oprindeligt uddannet sygeplejerske og kommer med solidt kendskab til det sundhedsfaglige område samt 18 års erfaring som leder inden for psykiatri, rehabilitering samt handicap- og ældreområdet.

Hendes faglige baggrund og ledelseserfaring vil komme både klinikkerne, vores patienter og samarbejdspartnere til gode. Med Rikke i spidsen glæder vi os til at fortsætte udviklingen af Aleris PP i Syd.​​

Online mestringsforløb med succes

19. december 2025

I november 2024 modtog psykologerne Liv Vadskjær Hjordt og Cathrine Mariager fra Aleris PP støtte fra AlerisFonden til at afprøve et online gruppebaseret mestringsforløb for voksne med ADHD/ADD. Målet var at udvikle og teste et digitalt mestringsforløb, der kunne give voksne med ADHD/ADD et lettilgængeligt online rum, hvor de kunne få viden, sparring og værktøjer til bedre at mestre hverdagen og øge deres trivsel.

Syv deltagere gennemførte forløbet, og erfaringerne fra projektet peger på et stort potentiale. Projektet viste, at digitale mestringsforløb kan levere både kvalitet, nærvær og fleksibilitet, når struktur, tydelig rammesætning og faglig ledelse går hånd i hånd. Erfaringerne peger samtidig på, at to gruppeledere øger både fagligheden og oplevelsen af tryghed i det online format.

Læs mere om resultaterne af projektet her.

Aleris PP åbner klinik i Kalundborg

1. maj 2025

Den 1. maj 2025 åbner Aleris PP en ny klinik i Kalundborg, centralt placeret på Elmegade 15B. Med åbningen er Aleris PP nu repræsenteret på 11 lokationer i Danmark.

Klinikken skal gøre det nemmere for borgere i området at få adgang til psykologiske og psykiatriske tilbud. Som altid bygger indsatsen på Aleris’ faglige fundament og en helhedsorienteret tilgang, hvor menneskelig nærhed og respekt for den enkelte er i centrum.

Aleris PP tilbyder også mulighed for samtaler online som supplement til de fysiske møder – for at kunne være der for flere, uanset hvor man bor.

Med den nye afdeling ser Aleris frem til at blive en aktiv del af lokalsamfundet i Kalundborg og bidrage til øget trivsel og livskvalitet.

Nyt undervisningsforløb styrker unges mentale sundhed

28. april 2025

Aleris Danmark lancerer nu undervisningsforløbet Hej Trivsel, som over de næste tre år skal styrke 8. klasses elevers mentale sundhed på skoler i hele landet. Udrulningen starter i uge 20 i Odense, hvor de første 10 klasser deltager i et forløb, der kombinerer danskundervisning, øvelser og en aktiv trivselsdag.

Hej Trivsel er udviklet i samarbejde mellem psykologer fra Aleris PP og læringseksperter fra Skoleglæde.nu. Forløbet varer to uger og integreres i dansktimerne, hvor eleverne arbejder med temaer som identitet, perfektionisme og sociale fællesskaber. Aleris' psykologer deltager aktivt både ved opstarten og i støtte til lærerne undervejs.

Projektet løber fra 2025 til 2027 og skal styrke unges trivsel, selvindsigt og fællesskab, så flere får bedre forudsætninger for at håndtere livets udfordringer – både i og uden for skolen.

Læs mere

​​

Aleris åbner Sundhedscenter i hjertet af Odense

14. november 2024

Den 2. december 2024 åbner Aleris et nyt Sundhedscenter midt i Odense.

Sundhedscentret vil tilbyde udredning og behandling inden for en bred vifte af medicinske og kirurgiske specialer, plastikkirurgi, forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer samt naturligvis psykologi og psykiatri.

Læs hele nyheden her

​​

Aleris PP vinder udbud i Københavns Kommune 

1. november 2024

Vi er stolte over, at Københavns Kommune igen har valgt Aleris PP som samarbejdspartner i en rammeaftale på beskæftigelsesområdet. 

Aleris PP er udvalgt som leverandør på udbudsområde 4, som omhandler beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser. Aftalen, der træder i kraft 1. november 2024, betyder, at Aleris PP kan fortsætte arbejdet i Jobcenter København med at tilbyde specialiserede forløb for psykisk sårbare borgere over 30 år.

Denne indsats er en del af Københavns Kommunes vision om at styrke borgernes muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på trods af psykiske udfordringer. Aleris PP er stolt over at kunne bidrage til denne vigtige indsats og ser frem til at gøre en forskel for endnu flere borgere i København.

Læs mere om vores arbejde i jobcentre her.

​​

Ny klinik i Esbjerg åbner 2. januar 2024

6. december 2023

Den 2. januar 2024 åbner vores nye klinik i Esbjerg dørene, og vi glæder os til at byde patienter og samarbejdspartnere velkommen.

Vores team af dygtige og erfarne psykologer og psykiatere i Esbjerg sidder klar til at hjælpe med alt fra lettere psykisk mistrivsel til mere gennemgribende psykiatriske tilstande. I første omgang tilbyder vi hjælp til voksne fra 18 år. På sigt vil vi også kunne tilbyde hjælp til børn og unge.

Kalenderen er åben, og det er allerede nu muligt at booke tid i Esbjerg i det nye år.

PPclinic skifter navn til Aleris PP – vi er de samme, bare stærkere

6. december 2023

​Den 6. december 2023 skifter vi navn til Aleris PP og samler PPclinic og Aleris Psykologhus i et af landets mest alsidige teams af erfarne psykologer og psykiatere.

Der er snart gået et halvt år, siden PPclinic blev en del af Aleris. Med sine seks hospitaler er Aleris allerede i dag Danmarks største, landsdækkende private hospitalskæde. Her kan patienter få tværfaglig undersøgelse og behandling inden for mere end 30 behandlingsområder.

PPclinic har i sine tre klinikker opbygget en stor ekspertise inden for forebyggelse og behandling af stress, depression og andre psykiske helbredsproblemer. Med fusionen samler vi vores mange kompetencer og erfaringer inden for mental sundhed til gavn for vores patienter og samarbejdspartnere.

Både PPclinic og Aleris har et stærkt fokus på kvalitet, professionalisme og er kendt for at sætte patienten i centrum. Vores fælles kompetencer og værdier er garanti for den bedste behandling tæt på dig.

Hvad betyder det for dig?

Fusionen påvirker ikke aftalte undersøgelser og behandlinger. Du skal fortsat komme på den klinik, som du er tilknyttet. Her vil du møde det samme personlige behandlerteam som hidtil. De vil følge dig gennem hele dit udrednings- eller behandlingsforløb.

Vi glæder os til at byde patienter og samarbejdspartnere velkommen i Aleris PP

Nye klinikker i Esbjerg og Aalborg i 2024

3. oktober 2023

Aleris PP udvider med nye lokationer og større klinikker.
Vi ønsker at være en aktiv medspiller for et samlet dansk sundhedsvæsen og i fællesskab løfte opgaven med at skabe bedre mental trivsel i Danmark.

Som led i den fortsatte udvikling åbner vi i løbet af 2024 nye klinikker i Esbjerg og Aalborg samt udvider de eksisterende klinikker. ​

PPclinic bliver en del af Aleris Danmark

30. juni 2023

Sidste år fejrede vi 20-års jubilæum, og i dag tager vi et nyt skridt. Vi har valgt at blive en del af Danmarks største sundhedsvirksomhed Aleris, som længe har haft et ønske om at styrke indsatsen på det psykologiske og det psykiatriske område.

Vi mener, at det er det helt rigtige for PPclinic at slå os sammen med en større samarbejdspartner. Som klinik har vi en ambition om at sikre, at så mange mennesker som muligt - i alle aldre - får en rigtig og tilstrækkelig behandling, som gør dem i stand til at leve et godt og tilfredsstillende liv. Ved at forene kræfterne kan vi gøre en endnu større forskel på et område, hvor der i høj grad er brug for prioritering.

Som patient i PPclinic vil opkøbet ikke påvirke dit forløb. Du vil fortsat blive mødt med den samme høje behandlingskvalitet i de samme, trygge rammer. I løbet af efteråret møder du os under det nye navn PPclinic – by Aleris.

NYHED: ADHD-udredningspakke for voksne

24. april 2023

Det er en stor beslutning af blive udredt for en psykisk tilstand som ADHD. For at gøre udredningsprocessen nemmere og mere overskuelig introducerer vi en samlet udredningspakke for ADHD.

Udredningspakken indeholder alle nødvendige undersøgelser og konsultationer til én samlet pris. Det betyder, at man på forhånd kender rammen og prisen og kan fokusere på sit udredningsforløb uden at bekymre sig om timeforbrug og økonomi undervejs i processen.

Vi arbejder helhedsorienteret og tilbyder hjælp og støtte hele vejen igennem udredningsforløbet. Når man er udredt i Aleris PP, har man mulighed for at blive i huset og få behandling og vejledning af vores psykologer og psykiatere. Vi tilbyder støttende samtaler, psykoedukation og hjælp til mestring af symptomer – eventuelt i kombination med medicinsk behandling.

Udredningspakken er målrettet voksne fra 18 år. Klinikken tilbyder også udredningspakker for ADHD for børn og unge.​

Læs mere om udredning og behandling af ADHD

Ny engelsk hjemmeside

8. februar 2023

Vi oplever i stigende grad, at mennesker med international baggrund søger vores hjælp – både i privat regi og via vores samarbejdspartnere. Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at Aleris PPs hjemmeside i dag lanceres i en engelsk version.

I Aleris PP har engelsksprogede patienter altid kunne få behandling og udredning på engelsk. Med den nye hjemmeside giver vi vores engelsksprogede patienter mulighed for at søge information om klinikken og vores ydelser på deres foretrukne sprog.

Udforsk vores engelske hjemmeside

-- English below --

Aleris PP has launched an English website

We experience an increasing demand for our help from people with an international background - both in private praxis and via our professional partnerships. Therefore, we are pleased to announce that Aleris PP has launched an English version of our website.

Aleris PP has always offered assessment and treatment in English. Our English website provides English natives the option to find information about the clinic and our services in their preferred language.

Explore our English website

Vi fylder 20 år!

3. oktober 2022

Den 2. december 2022 fejrer vi, at det 20 år siden, at klinikken slog dørene op for første gang.

Da Psykiatrisk Privatklinik (sådan hed vi dengang) åbnede i 2002, havde speciallægerne i psykiatri Jesper Karle og Lars Aakerlund blot selskab af en enkelt sekretær. Siden er vi vokset en hel del.  I dag arbejder vi ikke kun med behandling, men også med forebyggelse, undervisning og supervision.

Siden vi startede, har vi hjulpet mere end 20.000 mennesker til bedre mental trivsel. Det synes vi, er værd at fejre!

Parkeringen i Gentofte bliver nemmere - men husk at registrere bilen ved ankomst

12. august 2022

Vores parkeringspladser i Gentofte er meget populære, så for at sikre, at der altid er plads til vores gæster, skal besøgende fremover registrere deres parkering ved ankomst. På skærmen ved receptionen indtaster man bilens registreringsnummer - og herefter kan man frit parkere i 3 timer.

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 10-14

Afbud skal meldes på mail eller telefon senest dagen før inden kl. 15. Læs afbudsregler.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Tværfaglig behandling

Psykiater og psykolog samarbejder om at hjælpe dig.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente. 


Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi et af Danmarks største private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495