Kære pårørende - husk din egen iltmaske

Hvis du er tæt på en person med et psykisk helbredsproblem, har du nok tænkt over, hvordan du bedst kan hjælpe: Ved at sende en sms? Ses oftere? Trække dig og give personen plads? Måske har du spekuleret så meget, at du har fået sværere ved at sove. Måske er det i perioder gået ud over dit humør og dit overskud. Psykolog Cathrine Mariager og speciallæge i psykiatri Jesper Karle fortæller, hvad du som pårørende kan gøre for at passe på dig selv - og hvilke faresignaler du skal være særligt opmærksom på.

Det kan virke kaotisk, uoverskueligt og ensomt, når én, man holder af, bliver ramt af et psykisk helbredsproblem. Man kan føle trang til at tilsidesætte sine egne behov: ”Det er jo ikke mig, der har det dårligt,” tænker man måske. Overvejelserne og tankerne vil ofte helt naturligt kredse om, hvordan man kan være den bedste hjælp for den med problemet.

Men det er vigtigt at huske, at man som pårørende også selv kan stå i en krisesituation, fordi ens virkelighed er blevet forandret. Man kan være i sorg og have svært ved at finde fodfæstet, samtidig med at man gerne vil hjælpe den sårbare. Derfor er det ekstra vigtigt, at du som pårørende skaber rum til også at passe på dig selv. Her er tre konkrete råd til, hvad du skal være opmærksom på:

Råd 1: Spørg, hvad den sårbare har brug for

Hvis du er i tvivl om, hvad du kan gøre for at hjælpe din ven/ægtefælle/forælder, så spørg ham eller hende. På den måde ved du, hvad han/hun har brug for, mens du samtidig kan tage vare på dine egne behov. Det kan være en svær samtale, og måske ved den sårbare ikke selv, hvad han/hun har brug for hjælp til. Derfor kan det være en god ide at forberede, hvad du gerne vil sige på forhånd og være så konkret som muligt. Find et tidspunkt at tale sammen på, hvor I begge er rolige og har rum til samtalen. Lyt til den sårbare, og spørg hellere ind én gang for meget end én gang for lidt, hvis der er noget, som du ikke forstår.

Husk, at det er bedre at sige noget klodset eller ”forkert” end ikke at sige noget overhovedet.

Råd 2: Husk at dyrke det andet i tilværelsen

Den person, du er pårørende til, er ikke kun ”den med udfordringerne”, og du er ikke kun ”den pårørende”. I er begge hele mennesker, og udfordringerne er kun en del af jeres relation, og hvem I er. Husk derfor at have fokus på de ting i jeres relation, som ikke handler om psykisk sårbarhed. Det kan være, at I begge er glade for at gå ture, at I har en fælles interesse i fodbold, eller at der kommer en film, som I begge gerne vil se.

Find helhedsperspektivet – hvem er du uden for relationen – og hvem er I sammen, når det ikke handler om det psykiske helbredsproblem?

Råd 3: Vær opmærksom på de psykiske faresignaler hos dig selv

Bekymringer er helt normale, når man er pårørende til en person med et psykisk helbredsproblem. Men det er vigtigt at være opmærksom, hvis du oplever, at dine bekymringer skifter karakter og begynder at påvirke din hverdag negativt. Det kan være, at du har sværere ved at overskue din hverdag end normalt. Måske er du mere kortluntet eller ked af det, end du plejer, og du sover dårligt om natten. Du oplever måske, at du er begyndt at trække dig socialt. Alt sammen er eksempler på faresignaler, som det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Hvis du selv oplever at blive meget ked af det og have det dårligt i forbindelse med rollen som pårørende, så kan du overveje, om du har brug for at tage en samtale med din læge eller en psykolog.

En psykolog kan hjælpe dig med at håndtere de tanker og følelser, der følger med som pårørende. Hos en psykolog vil du lære, at man ikke skal være superhelt som pårørende.

Læs mere om, hvordan psykologen hjælper dig i rollen som pårørende

Savner du støtte i rollen som pårørende?

Aleris PPs erfarne psykologer hjælper dig med de tanker og problemstillinger, som fylder særlig meget hos pårørende.

Bestil tid nu

Mød Emil – en pårørende

Emil er kæreste med Ida, der i store dele af sit liv har kæmpet med angst. I perioder går det helt okay, men indimellem blusser angsten op, og gør det svært for Ida at få hverdagen til at hænge sammen. I de perioder, hvor angsten fylder meget for Ida, er Emil også meget påvirket. Han får svært ved at koncentrere sig på arbejdet, fordi tankerne hele tiden presser sig på. Om natten har han svært ved at sove, fordi han vender og drejer sig, mens han forsøger at komme på, hvordan han kan hjælpe Ida: Han er bange for, at han ikke gør nok, men han er også bange for, at han overskrider Idas grænser, hvis han begynder at spørge ind til angsten. Han dropper aftaler med vennerne, fordi han er bekymret for, at Ida får det dårligt, mens han er afsted.

Mens Ida har det dårligt, går hun i behandling hos en psykolog. En dag foreslår psykologen, at hun kan tage Emil med til en samtale, og det siger Emil ja til. De to taler med psykologen om deres relation, og efter samtalen tager Emil og Ida en snak om, hvad Ida har brug for fra Emil: Hvornår skal Emil være der med hjælp og støtte, og hvornår skal han træde tilbage og lade hende klare tingene selv? Emil siger også til Ida, at han savner at bruge tid sammen med hende, hvor de to hygger sig og bare er kærester. Han forslår, at de kan genoptage deres ugentlige filmaften, som de begge på det sidste har glemt at sætte tid af til.

Efter deres samtale føler Emil sig mere sikker på, at han gør det rigtige for at hjælpe Ida. Selv om han stadig synes, at det er svært, at Ida har angst, så glemmer han ikke sig selv og sine egne behov. Og selv om det ikke løser alting, så er det et skridt på vejen, for at Emil kan passe bedst muligt på sig selv og Ida.

Emil er et eksempel på en pårørende, der ”tog iltmasken på”. Det kan føles forkert at prioritere sig selv først, når man står tæt på et menneske, der er sårbart og har brug for hjælp. Med iltmasken på er man en bedre pårørende: Man kan lettere bevare den realistiske optimisme og være en motivationskilde for den sårbare, samtidig med at man ikke selv taber pusten undervejs.

Denne artikel er skrevet på baggrund af webinaret ”Du er vigtig! – webinar for dig, som er pårørende til en person med psykiske udfordringer”, som blev afholdt 3. februar 2022 af psykolog Cathrine Mariager og speciallæge i psykiatri Jesper Karle.

Sådan kan en psykolog hjælpe dig som pårørende

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente.

Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.