Angst er en normal og naturlig oplevelse i en krisetid – også hos børn. Angst i sig selv er ikke farlig, og man kan lindre den ved at tale om det i et sprog, barnet forstår. Som forældre kan man også forsøge at skærme barnet mod at blive overlæsset af nyheder, dødsstatistikker, dommedagsprofetier og anden information, vi som voksne selv kan have svært ved at rumme.
Dit barn kan altså godt udvikle (naturlige) angstsymptomer, men hvis du er opmærksom, kan du som forælder i langt de fleste tilfælde reducere symptomerne. For de fleste børn vil angsten slippe sit tag, når situationen løsner op. Det bedste råd til dig som forælder er, ikke at blive for bekymret for dit barns angst, men forholde dig rolig. Hvis dit barns symptomer tager til og bliver værre uge for uge, kan du søge vejledning. Vi taler ofte med forældre, der er urolige for deres børn, og med lidt sparring kan der komme ro på.
Hvad hvis mit barn har særlige behov?
At hverdagens rutiner og strukturer opløses rammer sårbare børn og unge ekstra hårdt. For nogle børn, med f.eks. autisme eller ADHD, vil den manglende genkendelighed og forudsigelighed både på hjemmefronten og i skole eller institution være vanskelig at håndtere. Det kan medføre angstanfald, vredesudbrud eller udadreagerende adfærd, at hverdagen pludselig ikke længere ser ud, som den plejer.
Du kan forvente en forværring af angstsymptomer, men for de fleste børn med psykiske udfordringer er det symptomer, som vil aftage, når situationen igen stabiliseres. Det bedste du kan gøre som forælder, er at tage det roligt, skabe struktur og opsøge sparring, hvis du bliver meget bekymret.