Eksponering – se angsten i øjnene
En af de mest effektive måder at slippe sin angst på er ved at konfrontere den. Det gør man ved at udsætte sig selv for det, der skræmmer en, og blive i situationen længe nok til, at den aftager eller udslukkes. Det kaldes eksponering. Eksponering er, når man aktivt, bevidst og af egen vilje udsætter sig for noget, man føler angst ved, som fx at gå ned i kælderen efter mørkets frembrud.
Eksponering er en effektiv måde at overvinde sin angst på, og den anvendes tit i et system, hvor man gradvist nærmer sig de allermest angstprovokerende situationer. Vi kender det fra at hoppe fra tre-metervippen, som kan virke angstprovokerende første gang, men efter at have gjort det mange gange bliver det ”rutine”, og man har vænnet sig til det. Det kaldes ”habituering” og er vigtigt at gøre gradvist, så man ikke pludselig oplever at måtte opgive sin eksponering, fordi man har taget for stort et skridt ved fx at gå direkte fra tre-metervippen op på ti-metervippen, for så kan det modsat give angsten mere gødning og stoppe den positive udvikling, der er i gang.
Socialangst eller symptomer på det rammer 15 procent af os på et tidspunkt
Socialangst, som også kaldes socialfobi, er en vedvarende angst for en række dagligdags situationer, der involverer andre mennesker. Den kan minde om almindelig generthed, men tilstanden er mere alvorlig. Den har ofte store konsekvenser for dagligdagslivet for den ramte, der må opgive studier eller melde sig syg fra arbejde. Socialangst opstår typisk, når man er sammen med andre mennesker, og hvor man tænker, at man er udsat for andres kritiske blikke eller evalueringer. Man er overdrevent bekymret for, hvad andre tænker om en, og kan derfor have svært ved f.eks. at tage ordet i grupper af mennesker, spise og drikke på offentlige steder eller udføre bestemte handlinger, mens nogen ser på.
Man regner med, at 2-5 procent af befolkningen lider af socialangst, men i løbet af livet vil helt op mod 15 procent få perioder, hvor man har symptomer på socialangst. Denne angst opstår ofte i en ung alder, hyppigst i 14-16-årsalderen. Når en person med socialfobi bliver udsat for truende situationer, er symptomerne meget individuelle, men typiske symptomer er: rødmen, øget svedtendens, hjertebanken, mundtørhed, svimmelhed, tankemylder, rysten og kvælningsfornemmelse. Man oplever, at alle andre ser disse tegn, selv om det sjældent er tilfældet.
Den sociale angsts vigtigste redskab i forsøget på at ”beskytte” den ramte mod de ubehagelige angstsymptomer er undgåelse. Derfor har personer, som er ramt af socialangst, en tendens til social isolation, undgåelse og unødig kontakt og kommunikation med fremmede. De springer påskefrokosten over og forsager forsamlinger med mange mennesker. De køber ikke billet til musikfestivaler og arrangementer med mange mennesker, køber ind online og arbejder gerne hjemmefra, hvor de helst kommunikerer over mail.