Nogle af de faktorer, der kan gøre en krise særligt skræmmende, er, når den kan karakteriseres som:
-
Ny: Vi har ikke oplevet det før
-
Uforudset: Vi havde ikke set den komme
-
Farlig: Vi ved, at den kan skade os eller vores nærmeste
-
Spektakulær: Situationen ligger ud over det sædvanlige og det, vi havde forestillet os
-
Usynlig: Vi kan ikke tydeligt se, hvor faren er, eller hvad vi skal stille op imod den
Coronakrisen var et tydeligt eksempel på en krise, hvor mange af disse faktorer var til stede samtidig. Men de samme mekanismer kan også gøre sig gældende i andre kriser, hvor hverdagen pludselig forandrer sig, og fremtiden bliver sværere at forudsige.
Den akutte fase
Når en krise opstår, oplever vi først den akutte fase. I denne fase reagerer vi ofte ved at handle instinktivt og gøre det, der skal til.
Den akutte fase, hvor alvoren går op for os, kan føles ubehagelig, men vi har på dette tidspunkt ofte stadig energi og kræfter. Nogle vil opleve, at de nærmest har flere kræfter, end de plejer. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at det kræver energi at være i denne tilstand. Helt instinktivt er kroppen og vores hjerner fokuserede på at overleve og få overblik over situationen.
Det kan vi som mennesker holde til i en periode, men på et tidspunkt – typisk når vi er forbi den akutte fase – begynder vi at reagere. Mens den akutte fase kan opleves som mest voldsom, er det reaktionerne i perioden efter, vi skal være mest opmærksomme på i forhold til vores fortsatte trivsel.
Der er tale om normale reaktioner, som for langt de flestes vedkommende reduceres og går i sig selv over tid. Men indtil det sker, kan det føles utrygt. Pludselig handler det ikke kun om en ydre krise, men også om et indre ubehag og en oplevelse af mangel på kontrol.
Når krisen følger med ind på arbejdspladsen
Kriser stopper ikke nødvendigvis, når vi møder på arbejde. Usikkerhed, bekymringer og forandringer kan påvirke både den enkelte og samarbejdet i et team.
Et af de bedste råd i perioden efter den akutte fase er at få viden om og forståelse af de typiske reaktioner, der kan opstå. Både i forhold til os selv og vores kollegaer.
Ligesom vi selv typisk vil reagere, vil vores kollegaer også gøre det. Men ikke nødvendigvis på en måde, vi kan genkende fra os selv. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, er der øget risiko for, at der opstår konflikter.
Usikkerhed og frygt kan være med til at påvirke vores tanker og handlinger, og hvis vi ikke kan se eller genkende det, kan der hurtigt opstå diskussioner om emner, der reelt ikke er særligt vigtige. Det kan for eksempel være en intens diskussion om, hvem der tømmer opvaskemaskinen i personalekøkkenet. Når vi har det godt og trives, er det måske noget, der irriterer os, men ikke noget, der skaber egentlig konflikt.
Hvordan kan vi forstå reaktionerne?
Vi kan forstå vores reaktioner i kriser ud fra kroppens naturlige og instinktive reaktion på oplevet fare: Vi fryser, flygter eller kæmper. Reaktionen opstår, når vi står over for en situation, hvor vi vurderer, at truslen er større end de ressourcer, vi har at gøre godt med.
Når vi fryser, registrerer vi faren, men kan opleve at blive handlingslammede og observerende. Vi ser tiden an, søger information og håber på, at situationen bliver mere overskuelig. Over tid kan denne anspændte tilstand føre til reaktioner som apati, utålmodighed og tristhed.
Når vi flygter, forsøger vi at fjerne os fra det, der opleves som en trussel. Det kan være fysisk, men det kan også være ved at trække sig fra andre mennesker eller situationer, man ikke føler sig i stand til at håndtere. Det kan give en midlertidig lettelse, men over tid kan vi opleve reaktioner som udmattelse, bekymringer og søvnproblemer.
I kampen forsøger vi at forsvare os mod det, der truer os. Når truslen ikke er konkret eller let at handle på, kan energien i stedet komme til udtryk som frustration og irritation. Nogle gange bliver den ophobede kampenergi brugt i hverdagskampe, hvor vi kæmper mod hinanden i stedet for at arbejde sammen om det, der faktisk er svært.
Fra handlingslammelse til kontrol
Hvis vi ikke får kanaliseret energien ud på en konstruktiv måde, kan den hobe sig op. Vi kan ikke blive ved med at fryse eller flygte, og risikoen for, at kampen bliver uhensigtsmæssig, vokser.
I længerevarende kriser kan der gå lang tid, før situationen føles normal eller stabil igen. Derfor handler det ikke nødvendigvis om hurtigt at få utrygheden til at forsvinde. Det handler i højere grad om at finde tillid til sin egen og omgivelsernes evne til at navigere hensigtsmæssigt gennem en usikker tid.
På arbejdspladsen betyder det, at både den enkelte medarbejder og teamet kan have gavn af at bruge energien på at finde gode måder at være i situationen på, som den er her og nu.