Stress er ikke en diagnose
Først og fremmest er det en misforståelse, at stress er en diagnose. Stress er ikke en diagnose. Stress er en følelsesmæssig reaktion på en belastning, som kan komme fra både arbejds- og privatlivet.
Hvis man ignorerer reaktionerne, kan de føre til behandlingskrævende sygdomme som for eksempel angst eller depression. Men isoleret set er stress ikke en diagnose, og det er farligt, at mange tror det, fordi det fører til fejlbehandlinger. Og selv om vi ofte hører eksperter udtale sig om stress, er der langt mellem de arbejdsgivere, som taler om det med en medarbejder, der udviser tegn på stress. Derfor udvikler belastningssymptomerne sig ofte gradvist, indtil medarbejderen pludselig ikke kan arbejde og går ned.
Sygefravær og mistrivsel er uhyre tabubelagt og præget af svære følelser som skyld og skam. Medarbejderen skammer sig over ikke at slå til og frygter at blive isoleret i forbindelse med sygemeldingen, mens lederen ofte føler skyld over ikke at have hjulpet.
Psykiske problemer bliver ikke løst derhjemme
Det kan virke nemmest og bedst at ordinere fred og ro til den stressramte, men det er vigtigt for mennesker med psykiske problemer, at de så vidt muligt bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Psykiske problemer bliver ikke løst derhjemme og slet ikke, hvis de er arbejdsrelaterede.
Stressrelaterede problemer og psykiske sygdomme bliver løst bedst på og i samarbejde med arbejdspladsen. En dagligdag med arbejde eller uddannelse i kombination med behandling vil for langt de fleste virke gavnligt for helbredet, hvorimod en langvarig sygemelding ofte isolerer og distancerer den enkelte fra arbejdslivet og fra den tilværelse, som vedkommende kæmper for at vende tilbage til. De fleste danskere tror fejlagtigt, at der er et system, som tager sig af tingene, når nogen bliver sygemeldt. At medarbejderens læge og/eller jobcentrets sagsbehandler lægger en plan for medarbejderen, sådan som en it-afdeling gør, når den modtager en nedbrudt computer.
Men der er ikke nogen instans, der på den måde er ansvarlig for at stå for det, som er allermest afgørende for, at et menneske med stress bliver helbredt: at lægge en plan for, hvordan medarbejderen kommer tilbage til arbejde. Derfor er der så mange, som aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. Og derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren sørger for at få lagt den plan sammen med medarbejderen, behandleren og jobcentret. Jo tidligere i sygemeldingen, desto bedre.
Denne artikel er oprindeligt publiceret i andre medier, og er gengivet her med få ændringer. Artiklen er skrevet af Lars Aakerlund og Jesper Karle, speciallæger i psykiatri.