Behandling af kroniske smerter

Psykologer og psykiatere i København, Aarhus og Vejle

Når du lever med kroniske smerter, påvirker det både dit privatliv og dit arbejdsliv. Det kan føles voldsomt og ændre din livskvalitet og livsglæde. Vores psykologer og psykiatere (speciallæger i psykiatri) kan hjælpe dig med at mindske din oplevelse af smerte og komme følgegener som søvnbesvær og mistrivsel til livs.

Når du bestiller tid, hjælper vi dig med at vurdere, om du skal ses af en psykolog eller en psykiater. Mange kan have gavn af et kombineret forløb med både psykolog og psykiater.

Bestil tid

Effektiv behandling af kroniske smerter

Måske er du allerede blevet undersøgt af din egen læge. Måske har været i behandling hos en smerteklinik, men alligevel oplever du at være generet af smerter. Vores psykologer og psykiatere kan hjælpe dig med teknikker til at håndtere din situation, så du kan leve et indholdsrigt og værdigt liv på trods af smerter.

Behandlingen starter typisk med en indledende samtale hos en specialiseret psykolog eller psykiater. Sammen gennemgår I grundigt din situation og livsomstændigheder og taler om dine ønsker for behandlingen.

I PPclinic tilbyder vi både behandling hos en psykolog og behandling hos en psykiater. Behandling hos en psykolog består primært af samtaleterapi, mens behandling hos en psykiater vil typisk bestå af medicinsk behandling. Ofte vil en kombineret indsats med både samtaleterapi og medicin have den mest gavnlige effekt. 

Psykologhjælp til smertehåndtering

Vores psykologer kan lære dig en række strategier til at acceptere og håndtere dine smerter, så du oplever lindring og overskud til at leve det liv, du gerne vil både privat og arbejdsmæssigt. Når du er i behandling hos PPclinic, tager vi altid udgangspunkt i dig og den situation, du står i.

Vores psykologer kan hjælpe dig med at forstå de mekanismer, der sætter i gang i dig, og lære dig strategier til at håndtere dine smerter. Vi benytter ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som vores primære behandlingsmetode, men vores psykologer inddrager også andre terapeutiske retninger, for eksempel kognitiv adfærdsterapi (KAT) og Compassion Focus Therapy (CFT). Et centralt element i ACT er at lære metoder til at håndtere vanskelige tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde. 

​​Kom hurtigt i gang - kontakt os i dag

Du kan få hjælp af os, uanset hvor du bor i landet. Vi har klinikker i Gentofte nær København samt i Aarhus og Vejle. Du har også mulighed for at få din samtale online som alternativ til fysisk fremmøde i klinikken. Tal med vores sekretærer om, hvilken løsning der passer dig bedst, når du booker din tid.

Bestil tid

​Hvad er kroniske smerter?

Kroniske smerter er længerevarende smerter, der har varet ved i mere end seks måneder. Nogle kroniske smerter går over igen, mens andre kan forsætte resten af livet. 

Kroniske smerter kan variere i sværhedsgrad og hyppighed, og de kan opstå af forskellige årsager. Nogle oplever smerter i ryggen efter at have løftet forkert. Andre har mén efter sportsskader. Andre igen har været udsat for en ulykke og lever med smerter fra eksempelvis piskesmæld. Uanset hvilke smerter, man oplever, kan det påvirke hele ens tilværelse og gøre det vanskeligt at opretholde et socialt liv og passe arbejde, familie og fritidsinteresser. 

​Typiske smerter

Kroniske smerter kan skyldes mange ting. Vi behandler ofte kroniske smerter fra:

  • Piskesmæld (overstrækning og forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen)
  • Diskusprolaps (udposning af den bløde gelemasse, som findes inde i diskuskernen)
  • Rygsmerter
  • Knæsmerter
  • Fibromyalgi (smertesensibiliseringstilstand, hvor nervecellerne i centralnervesystemet fejl- og overfortolker sanseindtryk som smerter)

Det er vores erfaring, at med den rette hjælp vil de fleste kunne leve et godt liv til trods for kroniske smerter. 

Mød vores behandlere

​Ofte stillede spørgsmål om smertehåndtering

Kan en psykolog hjælpe med kroniske smerter?

En psykolog kan ikke fjerne den fysiske årsag til kroniske smerter, men de kan hjælpe dig med smertehåndtering, så dine smerter opleves mindre og fylder mindre i hverdagen. Smerter er individuelle, og det er behandlingen (samtaleterapien) og oplevelsen af lindring derfor også. Vi bestræber os på, at du i løbet af få samtaler kan mærke en forskel.

Hvilken type smerter kan psykologer hjælpe med?

I PPclinic hjælper vores psykologer og psykiatere med teknikker til at håndtere langt de fleste smerteproblematikker. Har du spørgsmål til psykologisk behandling af kroniske smerter, kan du ringe og høre nærmere på 3369 0966.

Skal vi også hjælpe dig?

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3637 2800

mandag-fredag 9-15

Afbud skal meldes på telefon senest dagen før inden kl. 15.

​Find din afdeling

Ofte stillede spørgsmål

Aleris Online

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og psykiatere. 

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, unge og børn godt igennem det, der føles svært.

Nemt, uanset hvor du bor

Mød os online eller på klinikker rundt om i landet.

​Sådan har andre fået hjælp

- Pernille, Trustpilot

Jeg er SÅ taknemmelig over hele det forløb jeg har været igennem. Dette stykke opklarende arbejde min psykiater har gennemført... det har ændret mit liv 🙏🏻 Jeg ser på alt med nye øjne. Stor anbefaling herfra. Også tak til det øvrige, meget venlige, personale❤️

- Sonja, Trustpilot

Psykologerne, som har behandlet mig via samtaleterapi for stress samt depression, er meget dygtige og professionelle og uanset hvilken problemstilling, man som klient står med, kan de komme med konkrete værktøjer, som kan hjælpe mig videre.

- Flemming, Trustpilot

[Aleris PP] har hjulpet mig utrolig meget. Hvis jeg ikke havde kommet hos Aleris PP, havde mit liv set helt anderledes ud. Jeg har den største taknemlighed for, at Aleris PP har hjulpet mig.

- Birgitte, Trustpilot

Absolut anbefalelsesværdig. Klinikken (mere konkret, min psykolog) arbejder struktureret efter metoder, jeg oplever, falder direkte i tråd med den måde, jeg tænker på og genkender elementer af, hvad jeg bedst kan beskrive som hjerne-smart. Det har været en utrolig konstruktiv proces.

- Svend, Trustpilot

Vores 16 årige søn var i mistrivsel og havde en form for depression med selvskade og begyndende skolevægring. Vi fik hurtig hjælp her og nu til at få stoppet krisen, så han fik det bedre og ikke mindst oplevede, at der var hjælp at hente. 


Der var igennem denne del af forløbet tæt opfølgning fra psykiater, og den efterfølgende udredning oplevede vi som grundig og med masser af nærvær og fokus på vores søn.

- Henrik, Trustpilot

Dygtige og kompetente mennesker - en rigtig god behandling fra start til slut.

logo-tagline

Aleris PP er en del af Aleris Danmark. Med mere end 150 psykologer og 25 psykiatere er vi Danmarks førende private tilbud inden for psykologi og psykiatri. Du finder os både online og på klinikker rundt om i landet. Med skræddersyede forløb hjælper vi dig til en hurtig udredning eller behandling, når livet bliver svært.

Aleris PP​  |  CVR: 26850495