Psykolog, cand.psych.
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet (jan. 2023), hvor jeg igennem studiet har lavet terapi sideløbende. I de sidste 2 år af studiet havde jeg en praksis, hvor jeg arbejdede ud fra ISTDP-principper - jeg er aktuelt i gang med at tage en 3-årig efteruddannelse: ISTDP Core-uddannelse. Herudover praktiserer jeg med egen klinik som psykolog.
Min interesse i menneskets psykologi betød at jeg, inden jeg startede med at læse psykologi, i 2011 blev ansat på en retspsykiatrisk afdeling, hvor jeg frem til 2024 har været facilitator for stemmehørergrupper. Endvidere underviser jeg både danske og udenlandske fagpersoner i, hvordan stemmehøring og usædvanlige oplevelser kan være reaktioner på livskriser, traumer og andre hændelser, hvor følelserne bliver for vanskelige at håndtere.
Faglige interesseområder:
Mine faglige interesseområder er relationelle problemstillinger, angst, stress, depressive træk, akutte livskriser, traumer o.lign.
Jeg er særligt interesseret i undersøgelsen af de mønstre, som vi mennesker ubevidst skaber, bl.a. for at undgå kontakten til følelsesmæssig overvældelse og nærhed.
Som psykolog stræber jeg efter at møde hver enkelt person med respekt for deres unikke livssyn og udfordringer.
Det er essentielt for mig at vise respekt og anerkendelse over for den enkelte. Jeg ønsker at møde dig der, hvor du er, så du føler dig set og hørt. Jeg prioriterer at forstå din opfattelse af livet, hvordan du ser dine udfordringer, og hvilke mål du har for fremtiden. Sammen finder vi den mest effektive metode til at hjælpe dig med at realisere de forandringer, du ønsker.
Arbejds- og ansvarsområder:
Jeg tilbyder samtaler online og fysiske samtaler i Aarhus og Herning.