Autoriseret psykolog, cand.psych.
Jeg er autoriseret klinisk psykolog uddannet via Aarhus Universitet. Jeg er siden efteruddannet og certificeret som metakognitiv terapeut ved MCT-Institute og ophavsmand til metoden Adrian Wells, i 2022. Efter endt uddannelse på Aarhus Universitet arbejdede jeg med behandling af komplekse depressive patienter i psykiatrien, Risskov/Skejby. Via mit arbejde har jeg bl.a. kendskab til kognitiv adfærdsterapi, medicinsk behandling samt et bredt diagnostisk kendskab, og jeg kender betydningen af en helhedsorienteret indsats samt samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Ligeledes har jeg erfaring med udarbejdelse af statusattester til jobcenter, kontakt til egen læge o.l.
Efter mit arbejde i psykiatrien har jeg arbejdet i privat praksis med blandende problematikker, og jeg har god erfaring med bla. behandling af stress, angst, depression, søvnbesvær, spiseproblematikker, mistrivsel og livskrise, sorg og traumer.
Jeg arbejder på, at forenkle den terapeutiske indsats, og fagligt er jeg optaget af, at hjælpe mennesker med at bevidstgøre de mønstre, der bidrager til deres udfordringer. Ved at bevidstgøre uhensigtsmæssige mønstre samt arbejde med simple og konkrete tiltag og redskaber, kan disse mønstre brydes og tilstanden bedres. Jeg arbejder ofte ud fra den metakognitive metode, men inddrager gerne andre psykologiske elementer i de tilfælde, hvor det giver mening. Det være sig elementer fra ACT, “de tre principper” og lignende. Jeg arbejder altid med tiltag, der understøtter tanke- og adfærdsændringer med henblik på at opnå bedre trivsel og øget livsenergi..
Faglige interesseområder
Stress og angstlidelser, depression, sorg, søvnbesvær, spiseforstyrrelser, selvværdsproblematikker og mistrivsel i bred forstand.
Arbejds- og ansvarsområder
Hos Aleris PP står jeg for individuel terapi med voksne og unge, både fysisk og online.