I behandling med antidepressiv medicin uden effekt? Måske er det en bipolar lidelse

Hvad er bipolar lidelse?

​Har man en bipolar lidelse, oplever man større udsving i sit humør og sit aktivitetsniveau end normalt. Man kan svinge mellem episoder med depression og mani eller hypomani (en lettere form for mani). I en hypomani eller mani er man typisk opstemt og energisk, og man tænker positivt om sig selv og kan opleve en stærk indre uro og i nogle tilfælde vrede. Ved depressive episoder dykker humøret, man er nedtrykt og mangler energi og motivation.

​

Symptomer på bipolar lidelse kan være meget forskellige fra person til person. Nogle oplever kun få episoder med svingninger, mens andre har hyppige svingninger.

​

Tidligere kaldte man tilstanden for maniodepressiv lidelse. I dag hedder det bipolar affektiv lidelse, eller blot bipolar lidelse.

Bipolar lidelse type 2 kan forveksles med depression

Man skelner normalt mellem to forskellige varianter, som kaldes bipolar lidelse type 1 og type 2. Type 1 er den mest kendte variant, som viser sig ved periodevise svingninger mellem mani med ekstrem opstemthed og hæmningsløs adfærd, og depression med nedtrykthed og nedsat energi og lyst.

​

”Når en person med bipolar lidelse type 1 får en egentlig mani, er man sjældent i tvivl, fordi den maniske adfærd kan være meget ekstrem. Tag for eksempel landsfaderen og præsten N.F.S. Grundtvig, som prædikede uafbrudt i fem timer, indtil hans familie halede ham ned fra prædikestolen. Eller rapperen Kanye West, der for få år siden til manges overraskelse meldte sig som kandidat til det amerikanske præsidentvalg, men endte sit første vælgermøde med tårer og usammenhængende tale,” fortæller Erik Roj Larsen.

​

For personer med den mindre kendte - men hyppigere optrædende - variant af bipolar lidelse type 2 vil det ofte være depressionen, som er mest fremtrædende. Her svinger personen mellem neutrale perioder,depression og det, man kalder hypomani, som er en mildere form for mani. Selv om den ramte oplever en ekstraordinær energi og virkelyst, vil man sjældent miste kontrollen over sig selv eller over det, man siger og gør, som i eksemplerne med Grundtvig og Kanye West. Mange kan passe arbejde eller skole, samtidig med at de er hypomane.

​

”Typisk vil det være tristheden og manglen på energi og lyst, der får den ramte til at reagere og opsøge sin læge. Den depressive tilstand kan fylde så meget, at personen kan have svært ved at huske, at tilstanden nogensinde har været anderledes,” fortæller Erik Roj Larsen.

​

Artiklen fortsætter under faktaboksen

​Faktaboks

Kan man behandle bipolar lidelse med antidepressiv medicin?

​

Hvis man behandler bipolar lidelse med antidepressive midler, har medicinen ofte ingen, begrænset eller uønsket effekt. I værste fald kan medicinen udløse en mani eller skabe en stemningsmæssig ustabilitet.

​

Derfor er antidepressiv medicin som regel ikke den rigtige behandling til en person med en bipolar tilstand. I stedet anvender man stemningsstabiliserende præparater.

​

​Han understreger, at når lægen møder en patient med symptomer på depression, er det vigtigt at undersøge, om der kan være andre ting på spil. Derfor undersøger lægen altid bredt, om der optræder en række symptomer som angst, tvangstanker og ikke mindst for humørsvingninger. Lægen spørger derudover også ind til, om der er en familiehistorik med bipolar lidelse eller andre psykiske tilstande.

​
”Det gælder med andre ord om at have en god struktur og en plan, så man får spurgt hele vejen rundt om symptomerne og historikken. Hvis man ikke er omhyggelig i sin screening af patienten, er der en risiko for, at man overser de stemningsskift og humørsvingninger, der er kendetegnet for den bipolare lidelse - og personen risikerer som i eksemplet med Britt at få en fejldiagnose for depression,” slutter Erik Roj Larsen.​
​

Personen beskrevet i artiklen er opdigtet, men typisk for tilstanden.

Gode råd, hvis du mistænker bipolar lidelse

Har man en bipolar lidelse er det afgørende, at den korrekte diagnose stilles, så man kan iværksætte den rigtige behandling. Vi ved, at jo hurtigere, man kommer i behandling – den rigtige, vel at mærke – desto større er chancerne for at få et godt liv med sygdommen.

​

Spot symptomerne: 

Symptomerne på bipolare tilstande kan være meget forskellige. De kan være svære at få øje på, fordi de kan forveksles med symptomer på andre psykiske tilstande. Hvis du har tendens til at være i ekstremt godt humør i nogle perioder med en oplevelse af at tænke hurtigere og tale hurtigere og enormt nedtrykt i andre perioder, eller hvis du har bemærket et tilbagevendende mønster med store følelsesmæssige udsving, kan det være gavnligt for dig at opsøge professionel hjælp.

​

Skriv ned: 

Prøv i en periode at kortlægge dine humørsvingninger, symptomer og øvrige tegn som søvnbehov og behov for social kontakt. I depressive perioder vil man ofte have et stort søvnbehov og nedsat lyst og energi til sociale aktiviteter. Omvendt vil man i en manisk/hypomanisk periode typisk være unormalt opstemt og fuld af energi og have mindre behov for søvn og mere lyst til sociale aktiviteter end normalt. Notér alle de observationer, du gør dig, som kan hjælpe dig til at blive opmærksom på, om du ud over de depressive symptomer også oplever stemningsløft. Spørg evt. dine pårørende om hjælp - har man bipolar lidelse, kan det være svært at få øje på sine humørsvingninger selv.

​

Spørg dine nære, hvad de ser: 

Ofte ser de noget andet, end man selv gør. I vores eksempel med Britt oplevede Britts kæreste hende fx som selvoptaget, meget snakkende og uempatisk i de hypomane perioder, mens Britt oplevede sig selv som bekymringsfri og godt selskab.

​

Søg hjælp: 

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er svingninger, og om det kræver behandling.