I behandling med antidepressiv medicin uden effekt? Måske er det en bipolar lidelse

I PPclinic møder vi indimellem mennesker, der i årevis har gået med en forkert diagnose. Bipolar lidelse er en af de drilske tilstande, der nemt kan forveksles med andre tilstande som depression eller ADHD. Professor og speciallæge i psykiatri Erik Roj Larsen fra PPclinic Aarhus fortæller, hvorfor bipolar lidelse fejldiagnosticeres, og hvad du selv kan holde øje med.

Af professor og speciallæge i psykiatri Erik Roj Larsen  og kommunikationsansvarlig Maya Krone

Bipolar lidelse opstår almindeligvis i ungdomsårene, og størstedelen af de ramte oplever de første symptomer før 21-års alderen. Alligevel går der ofte mange år, fra de første karakteristiske humørsvingninger viser sig, til den korrekte diagnose stilles.

”Forleden så jeg Britt på 48 år i klinikken. Hun har en bipolar lidelse, og hendes historie illustrerer meget godt, hvorfor symptomerne på bipolar lidelse i nogle tilfælde går under radaren i flere år,” fortæller Erik Roj Larsen. 

Diagnosen bipolar lidelse kan være svær at stille

Britt havde kort forinden opsøgt en psykolog via sin arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring, fordi hun i perioder følte sig presset og stresset på jobbet.

”Hun kunne ikke pege på en egentlig årsag, men oplevede at hendes arbejdsglæde og tolerance over for hendes kollegaer faldt til nulpunktet i perioder. Også i privatlivet oplevede hun turbulens. Hun kunne gå fra hovedkulds forelskelse til at føle afsky for sin partner på kort tid og havde en bølge af forliste parforhold i sit kølvand. Men nu havde hun mødt Søren, og denne gang skulle det lykkedes. Hun håbede, at forløbet hos psykologen ville give hende værktøjer til at skabe en bedre balance i livet og arbejdslivet.” fortæller Erik Roj Larsen.

Psykologen fik dog hurtigt pejlet sig ind på Britts periodevise stemningsskift. Han anbefalede hende derfor at blive udredt for at finde ud af, om der var en underliggende årsag til hendes tilbagevendende oplevelse af kaos og uro hjemme og på arbejdet.

”Da Britt kom til en udredning hos mig, havde hun allerede ad flere omgange været i behandling med medicin for depression hos sin egen læge. Behandlingen havde ikke haft den ønskede effekt, og Britt havde med egne ord accepteret, at hendes humør dykkede i perioder. Hun havde aldrig selv bemærket det tilbagevendende mønster i hendes humørsvingninger. Når hun var trist, tilskrev hun det den tilbagevendende depression, som hendes læge havde diagnosticeret hende med. Når hun derimod havde gode perioder, opfattede hun sin hektiske energi og overskud som en del af sin personlighed. Som den hun var, når depressionen slap sit tag.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvad er bipolar lidelse?

​Har man en bipolar lidelse, oplever man større udsving i sit humør og sit aktivitetsniveau end normalt. Man kan svinge mellem episoder med depression og mani eller hypomani (en lettere form for mani). I en hypomani eller mani er man typisk opstemt og energisk, og man tænker positivt om sig selv og kan opleve en stærk indre uro og i nogle tilfælde vrede. Ved depressive episoder dykker humøret, man er nedtrykt og mangler energi og motivation.

Symptomer på bipolar lidelse kan være meget forskellige fra person til person. Nogle oplever kun få episoder med svingninger, mens andre har hyppige svingninger.

Tidligere kaldte man tilstanden for maniodepressiv lidelse. I dag hedder det bipolar affektiv lidelse, eller blot bipolar lidelse.

Bipolar lidelse type 2 kan forveksles med depression

Man skelner normalt mellem to forskellige varianter, som kaldes bipolar lidelse type 1 og type 2. Type 1 er den mest kendte variant, som viser sig ved periodevise svingninger mellem mani med ekstrem opstemthed og hæmningsløs adfærd, og depression med nedtrykthed og nedsat energi og lyst.

”Når en person med bipolar lidelse type 1 får en egentlig mani, er man sjældent i tvivl, fordi den maniske adfærd kan være meget ekstrem. Tag for eksempel landsfaderen og præsten N.F.S. Grundtvig, som prædikede uafbrudt i fem timer, indtil hans familie halede ham ned fra prædikestolen. Eller rapperen Kanye West, der for få år siden til manges overraskelse meldte sig som kandidat til det amerikanske præsidentvalg, men endte sit første vælgermøde med tårer og usammenhængende tale,” fortæller Erik Roj Larsen.

For personer med den mindre kendte - men hyppigere optrædende - variant af bipolar lidelse type 2 vil det ofte være depressionen, som er mest fremtrædende. Her svinger personen mellem neutrale perioder,depression og det, man kalder hypomani, som er en mildere form for mani. Selv om den ramte oplever en ekstraordinær energi og virkelyst, vil man sjældent miste kontrollen over sig selv eller over det, man siger og gør, som i eksemplerne med Grundtvig og Kanye West. Mange kan passe arbejde eller skole, samtidig med at de er hypomane.

”Typisk vil det være tristheden og manglen på energi og lyst, der får den ramte til at reagere og opsøge sin læge. Den depressive tilstand kan fylde så meget, at personen kan have svært ved at huske, at tilstanden nogensinde har været anderledes,” fortæller Erik Roj Larsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

​Faktaboks

Kan man behandle bipolar lidelse med antidepressiv medicin?

Hvis man behandler bipolar lidelse med antidepressive midler, har medicinen ofte ingen, begrænset eller uønsket effekt. I værste fald kan medicinen udløse en mani eller skabe en stemningsmæssig ustabilitet.

Derfor er antidepressiv medicin som regel ikke den rigtige behandling til en person med en bipolar tilstand. I stedet anvender man stemningsstabiliserende præparater

​Han understreger, at når lægen møder en patient med symptomer på depression, er det vigtigt at undersøge, om der kan være andre ting på spil. Derfor undersøger lægen altid bredt, om der optræder en række symptomer som angst, tvangstanker og ikke mindst for humørsvingninger. Lægen spørger derudover også ind til, om der er en familiehistorik med bipolar lidelse eller andre psykiske tilstande.


”Det gælder med andre ord om at have en god struktur og en plan, så man får spurgt hele vejen rundt om symptomerne og historikken. Hvis man ikke er omhyggelig i sin screening af patienten, er der en risiko for, at man overser de stemningsskift og humørsvingninger, der er kendetegnet for den bipolare lidelse - og personen risikerer som i eksemplet med Britt at få en fejldiagnose for depression,” slutter Erik Roj Larsen.​

Personen beskrevet i artiklen er opdigtet, men typisk for tilstanden.

Gode råd, hvis du mistænker bipolar lidelse

Har man en bipolar lidelse er det afgørende, at den korrekte diagnose stilles, så man kan iværksætte den rigtige behandling. Vi ved, at jo hurtigere, man kommer i behandling – den rigtige, vel at mærke – desto større er chancerne for at få et godt liv med sygdommen.

Spot symptomerne: 

Symptomerne på bipolare tilstande kan være meget forskellige. De kan være svære at få øje på, fordi de kan forveksles med symptomer på andre psykiske tilstande. Hvis du har tendens til at være i ekstremt godt humør i nogle perioder med en oplevelse af at tænke hurtigere og tale hurtigere og enormt nedtrykt i andre perioder, eller hvis du har bemærket et tilbagevendende mønster med store følelsesmæssige udsving, kan det være gavnligt for dig at opsøge professionel hjælp.

Skriv ned: 

Prøv i en periode at kortlægge dine humørsvingninger, symptomer og øvrige tegn som søvnbehov og behov for social kontakt. I depressive perioder vil man ofte have et stort søvnbehov og nedsat lyst og energi til sociale aktiviteter. Omvendt vil man i en manisk/hypomanisk periode typisk være unormalt opstemt og fuld af energi og have mindre behov for søvn og mere lyst til sociale aktiviteter end normalt. Notér alle de observationer, du gør dig, som kan hjælpe dig til at blive opmærksom på, om du ud over de depressive symptomer også oplever stemningsløft. Spørg evt. dine pårørende om hjælp - har man bipolar lidelse, kan det være svært at få øje på sine humørsvingninger selv.

Spørg dine nære, hvad de ser: 

Ofte ser de noget andet, end man selv gør. I vores eksempel med Britt oplevede Britts kæreste hende fx som selvoptaget, meget snakkende og uempatisk i de hypomane perioder, mens Britt oplevede sig selv som bekymringsfri og godt selskab.

Søg hjælp: 

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er svingninger, og om det kræver behandling. 

​​Har du tegn på bipolar lidelse? ​

PPclinics psykologer og psykiatere kan hjælpe dig med at finde ud af, om dine symptomer stammer fra bipolar lidelse.

Sådan kan vi hjælpe dig

Skal vi også hjælpe dig?​

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)



Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.


​Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

 
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. 


Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

Aleris PP København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

Aleris PP Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

Aleris PP Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Esbjerg

Aleris PP Esbjerg

Bavnehøjvej 6, st.

6700 Esbjerg

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

logo_hvid

© Aleris Danmark. Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr.​ 25317181)