Bliv ven med din stressrespons!

Erhvervspsykologens bedste råd til bedre balance i hverdagen​

De fleste af os har stiftet bekendtskab med stresssymptomer som hjertebanken, nedsat koncentration og irritabilitet. Det er din stressrespons, som taler til dig. Men stress påvirker dig ikke kun negativt. Stressresponsen er også din ven, og hvis du lærer at lytte til den, kan den hjælpe dig med at opnå en bedre balance i hverdagen.

Af erhvervspsykolog Michael Manly Vad og kommunikationsansvarlig Maya Krone

​Stressresponsen er en naturlig reaktion, som vi alle sammen har, og som gør os i stand til at yde ekstra i pressede perioder. Det er din stressrespons, der giver dig et boost, når du fx skal nå en vigtig deadline på arbejde eller jonglere hentetider og børnepasning i en travl hverdag. Det er også stressresponsen, som hjælper dig op om morgenen. Vi kan med andre ord ikke leve uden vores stressrespons, for så ville vi være uformående, intet ville inspirere os og gøre os i stand til at yde ekstra i særlige situationer.

Bagsiden af stressresponsen er, at hvis vi igennem længere tid kører med for meget pres og i for højt gear, risikerer vi at blive syge af det. Øver vi os i at lytte til stressresponsen, kan vi finde en sundere balance mellem de pressede perioder, hvor vi overpræsterer, de fede perioder, hvor vi føler, der hele kører for os, og de rolige perioder, hvor vi lader op.

Rød, gul og grøn zone

Hver dag veksler vi helt naturligt mellem ro og aktivitet. Efter fx en god nats søvn eller på en afslappende søndag formiddag, hvor vi ikke har for meget på programmet, er vi i det, man kan kalde grøn zone. Når vi er i grøn zone, oplever vi ro og hvile. Her er der afslappende at være, og vi kører i lavt gear og tanker op. Men grøn zone kan også være et kedeligt sted at være, hvor vi ikke udvikler os.

Når vi går i gang med en spændende opgave på arbejde eller udfordrer os selv med en hobby, sport eller lignende kommer vi i gul zone. Her oplever vi motivation og spænding. Gul zone er også et rart sted at være, hvor vi tanker op. Men her i 2., 3. og 4. gear kan vi også ofte mærke små stress-symptomer, fordi vi udfordrer os selv, løser problemer og tænker ud af boksen.

I rød zone, som vi også kan kalde kamp og flugt-zonen, er vi pressede og tapper for alvor af vores ressourcer. Vi spænder balderne sammen og gør det nødvendige. Rød zone er ikke nødvendigvis et rart sted at være - men det kan være et nødvendigt sted at være. Ofte vil man opleve mange stresssymptomer her, fordi stressresponsen signalerer til os, at her skal vi ikke befinde os for længe

Øvelse: Når du har været i rød zone for længe

Når vi er længe i rød zone, risikerer vi at blive fanget i det høje gear, hvor bekymringerne kører løs, vi hele tiden arbejder, forsøger at løse problemer og slår os selv i hovedet over, at det ikke lykkes. Det kan illustreres med denne lille øvelse – prøv selv:

Knyt din ene næve. Så stramt du kan i mindst 1-2 minutter

Forestil dig, at det gælder karrieren, det gælder ægteskabet. Meget er på spil. Knyt næven, alt du kan. Så meget, at det faktisk gør lidt ondt. Knoerne må gerne være helt hvide. Du knokler løs, mobiliserer en masse ressourcer. ”Du kan lige tage en uge til”. Hold presset.

Zoom ind på kroppen, mens du knytter næven

Hvad sker der med dit åndedræt og i din krop?

Slap af i hånden (uden at åbne den)

Fokusér på det, der sker i din krop. Måske kan du mærke, at den er kold eller varm? At den pulserer? Måske kan du mærke, at selv om du slapper af, så er fingrene låst og spænder op af sig selv.

Forsøg nu meget langsomt at åbne hånden - finger for finger

Tillad dig selv at mærke modstanden i systemet. Du må ikke skynde dig. Hvad oplever du? Læg mærke til, at det er overraskende svært for hånden at slappe af og folde sig ud efter at have været knyttet så længe. Det kan faktisk føles decideret ubehageligt. Ryst hånden, når den er helt åben, så du får gang i blodomløbet igen.

Du oplevede sandsynligvis, at det var overraskende svært at åbne hånden, da først du slap det intense pres. Det er er god illustration af, hvad der sker i kroppen, når vi er fanget i rød zone i alt for lang tid. Ikke en dag eller to, men igennem længere tid, hvor vi går og spænder op i hele vores system. Vores krop og sind låser sig på samme måde som vores hånd, og i sidste ende kan den overkompensation gøre os syge.

Det er okay at være i rød zone – bare ikke for længe

Måske tænker du, at det gælder om at være i grøn zone så meget som muligt – og undgå rød zone. Det er ikke rigtigt. Hvis vi skal trives med stort T, er det nødvendigt at være i både grøn zone, gul zone OG rød zone. Vi har alle sammen i perioder brug for at kunne gå op i de høje gear og få adgang til de ressourcer, der gør, at vi kan præstere ekstra. Det vigtige er, at vi ikke er der for længe.

I en travl arbejdsdag er de fleste af os gode til at trykke på speederen og kommer op i gear. Men det er også nødvendigt at kunne sagtne farten, så vores krop og sind kan restituere. Derfor skal vi øve os i at styre farten, så vi kan bevæge os smidigt fra grøn til gul til rød zone - og tilbage igen. Her er stressreponsen din vigtige hjælper, fordi det fortæller dig, hvornår du skal lette på speederen. Øv dig i at være opmærksom på, hvornår du går og spænder op i rød zone. Det kan være hjælpsomt at lære symptomerne fra stressresponsen at kende. De er dine advarselslamper, der råder dig til at sænke farten, i dag, i morgen eller i weekenden. I boksen længere nede kan du se nogle af de forskellige stresssymptomer.

Du skal reagere, hvis du oplever langvarig stress

Hvis vi måler vores stressniveau i løbet af en uge, så går det op og ned. Det er okay og helt normalt. Men hvad er så forskellen mellem dagligdagens spændende, nødvendige og hjælpsomme stress og den negative og usunde stress, som vi kan blive syge af?

Det er meget individuelt, hvad der presser os op i et højere gear - det afhænger af bl.a. din personlighed, dine erfaringer, dine relationer og af situationen. Din tærskel for at være i rød zone vil ændre sig livet igennem. I første køretime vil de fleste nye bilister for eksempel være i rød zone, og hele systemet vil være i alarmberedskab over den uvante fart og situation. Den trænede bilist vil derimod knap nok tænke over turen bag rattet. For nogle vil køreturen endda være en afslappende oplevelse i grøn zone, hvor de lader op med god musik, væk fra familie og andre forpligtelser. Så det er svært at sige noget generelt om, hvad der kan udløse den usunde stress.

I stedet kan du øve dig i at lægge mærke til, hvornår du selv befinder dig i den grønne og gule zone, og hvornår du går og spænder op i rød zone. Hvis du oplever, at du lider og slider meget i et par uger – så skal du stoppe op og gøre noget andet for at undgå at blive fanget i den negative spiral.

Mange har glæde af mindfullness, åndedrætsøvelser eller yoga til at hjælpe nervesystemet til at bevæge sig ned i gear. Det kan også være nødvendigt at række ud til sine nære efter hjælp eller at opsøge hjælp hos en professionel. At arbejde proaktivt med sig selv er også et godt greb, især hvis man lever et travlt liv i "overhalingsbanen".

Vigtigt at huske om stress:

  • ​Varierende stress er normalt, ofte inspirerende og sundt og kan være nødvendigt.
  • ​Langvarig høj stress er derimod usundt og gør os syge.
  • ​Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl: Gør noget andet, som fx at opsøge professionel hjælp.

Stresssymptomer: Kender du kroppens advarselslamper?

Det er rigtigt ubehageligt at opleve symptomer på stress. Men stresssymptomer er også små hjælpere, der vil os det bedste og fortæller os noget vigtigt om, at vi skal stoppe op og skifte gear.

Hvis vi ignorerer advarselslamperne, får vi ikke gjort noget ved den bagvedliggende ubalance - og det er en af opskrifterne på at gå ned på stress. Derfor skal du gøre noget andet, hvis du ofte eller igennem længere tid oplever disse symptomer:

Fysisk: Høj puls, svendtendens, anspændthed, sansesensitivitet, forandret appetit, lav energi, nedsat immunforsvar, manglende libido osv.

Psykologisk: Bekymringer, tristhed, vrede, selvkritik, søvnproblemer, nedsat kognition osv.

Social/adfærd: Øget konfliktniveau, isoleringstendens, lav frustrationstærskel, svært ved at handle, nedsat tillid til andre osv.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i webinaret ”Sådan bruger du din stress-respons til at skabe et (arbejds)liv i balance”, som blev afholdt 1. marts 2023 af erhvervspsykolog Michael Manly Vad.

Har du tegn på stress? ​

Aleris PP's dygtige psykologer og psykiatere kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er på spil, og få det bedre gennem den rette behandling.

Bestil tid hos en psykolog

Skal vi også hjælpe dig?​

Vil du booke tid, eller har du spørgsmål til behandling?

Ring til os på 3369 0966

Er du allerede patient?
​Ring eller skriv til os via Selvbetjeningen.

For øvrige henvendelser

Send en besked, så kontakter vi dig snarest muligt.

 
 
 
 
Ønsker du at blive kontaktet af en bestemt afdeling? (valgfrit)



Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når d​u skriver til Aleris PP, behandler vi dine personoplysninger som beskrevet i vores Persondatapolitik.

​Kort ventetid

Kort ventetid hos vores psykologer og speciallæger i psykiatri.

Høj faglighed

Høj faglighed og skræddersyede forløb.

Hjælp til alle, uanset alder

Vi hjælper både voksne, børn og unge godt igennem det, der føles svært.

​Landsdækkende

Klinikker i København, Aarhus, Vejle og Esbjerg samt mulighed for videokonsultation.​

​Sådan har andre fået hjælp

Othilde, Trustpilot

Hvis man på ét eller andet tidspunkt i livet får brug for enten psykolog- eller psykiatrisk støtte, men føler at man ”løber panden mod en mur”, når man forsøger at få en henvisning – eller får at vide, at man kan få en tid om 3-4 måneder, så er Aleris PP et sted, der er startet, med henblik på at nå de mennesker, som ”går til” på ventelisterne.


​Aleris PP har korte ventelister, og MEGET kompetente medarbejdere, som for mit vedkommende har reddet mit liv."​

Far til dreng på 10 år

”Vi er simpelthen så glade for, at det går så godt for vores søn nu. Forløbet hos Aleris PP har været en rigtig god oplevelse og en stor hjælp.”

Fra Aleris PPs seneste tilfredshedsundersøgelse

”Det er rigtig praktisk, at I har så stort et hus, så man kan vælge mellem flere behandlere og kun behøver at gå ét sted hen.

 
​Desuden er det nemt at komme til, og stedet er pænt, rent og professionelt. Det betyder alt sammen noget for totaloplevelsen.”

Trine, mor til gymnasieelev

”Min søn har været i behandling i Aleris PP for angst. I dag er han fuldstændig angstfri og nyder livet i 2.g. 


Vi er evigt taknemmelige over, at vi fik anbefalet en børnepsykiater fra Aleris PP, da han uden tvivl har haft en afgørende betydning for, at min søn har kunnet arbejde sig selv ud af sygdommen og har fået værktøjer at arbejde med, så han i dag lever et helt almindeligt ungdomsliv.”

Aleris PP​  |  ​Telefontid: Man. – fre. kl. 9.00 - 15.00 Telefon: 3369 0966  |  CVR: 26850495

Find os i København

Aleris PP København

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Aarhus

Aleris PP Aarhus

Klamsagervej 35A

8230 Aabyhøj

Find vej på Google Map

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Vejle

Aleris PP Vejle

Hjulmagervej 8B

7100 Vejle​​

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os i Esbjerg

Aleris PP Esbjerg

Bavnehøjvej 6, st.

6700 Esbjerg

Find vej på Google Map​

For at se dette Googlemap skal du acceptere marketing cookies.

Administrer samtykke

Find os online

✓ Ingen transporttid

✓ Let tilgængeligt og fleksibelt

✓ Professionel hjælp uanset geografi

logo_hvid

© Aleris Danmark. Aleris Danmark omfatter Aleris A/S (CVR-nr. 71017516) og Aleris Ringsted (CVR-nr.​ 25317181)