Bliv ven med din stressrespons!

Bagsiden af stressresponsen er, at hvis vi igennem længere tid kører med for meget pres og i for højt gear, risikerer vi at blive syge af det. Øver vi os i at lytte til stressresponsen, kan vi finde en sundere balance mellem de pressede perioder, hvor vi overpræsterer, de fede perioder, hvor vi føler, der hele kører for os, og de rolige perioder, hvor vi lader op.

​​

Rød, gul og grøn zone

Hver dag veksler vi helt naturligt mellem ro og aktivitet. Efter fx en god nats søvn eller på en afslappende søndag formiddag, hvor vi ikke har for meget på programmet, er vi i det, man kan kalde grøn zone. Når vi er i grøn zone, oplever vi ro og hvile. Her er der afslappende at være, og vi kører i lavt gear og tanker op. Men grøn zone kan også være et kedeligt sted at være, hvor vi ikke udvikler os.

​

Når vi går i gang med en spændende opgave på arbejde eller udfordrer os selv med en hobby, sport eller lignende kommer vi i gul zone. Her oplever vi motivation og spænding. Gul zone er også et rart sted at være, hvor vi tanker op. Men her i 2., 3. og 4. gear kan vi også ofte mærke små stress-symptomer, fordi vi udfordrer os selv, løser problemer og tænker ud af boksen.

​

I rød zone, som vi også kan kalde kamp og flugt-zonen, er vi pressede og tapper for alvor af vores ressourcer. Vi spænder balderne sammen og gør det nødvendige. Rød zone er ikke nødvendigvis et rart sted at være - men det kan være et nødvendigt sted at være. Ofte vil man opleve mange stresssymptomer her, fordi stressresponsen signalerer til os, at her skal vi ikke befinde os for længe.

​

Det er okay at være i rød zone – bare ikke for længe

Måske tænker du, at det gælder om at være i grøn zone så meget som muligt – og undgå rød zone. Det er ikke rigtigt. Hvis vi skal trives med stort T, er det nødvendigt at være i både grøn zone, gul zone OG rød zone. Vi har alle sammen i perioder brug for at kunne gå op i de høje gear og få adgang til de ressourcer, der gør, at vi kan præstere ekstra. Det vigtige er, at vi ikke er der for længe.

​

I en travl arbejdsdag er de fleste af os gode til at trykke på speederen og kommer op i gear. Men det er også nødvendigt at kunne sagtne farten, så vores krop og sind kan restituere. Derfor skal vi øve os i at styre farten, så vi kan bevæge os smidigt fra grøn til gul til rød zone - og tilbage igen. Her er stressreponsen din vigtige hjælper, fordi det fortæller dig, hvornår du skal lette på speederen. Øv dig i at være opmærksom på, hvornår du går og spænder op i rød zone. Det kan være hjælpsomt at lære symptomerne fra stressresponsen at kende. De er dine advarselslamper, der råder dig til at sænke farten, i dag, i morgen eller i weekenden. I boksen længere nede kan du se nogle af de forskellige stresssymptomer.

​

Du skal reagere, hvis du oplever langvarig stress

Hvis vi måler vores stressniveau i løbet af en uge, så går det op og ned. Det er okay og helt normalt. Men hvad er så forskellen mellem dagligdagens spændende, nødvendige og hjælpsomme stress og den negative og usunde stress, som vi kan blive syge af?

​

Det er meget individuelt, hvad der presser os op i et højere gear - det afhænger af bl.a. din personlighed, dine erfaringer, dine relationer og af situationen. Din tærskel for at være i rød zone vil ændre sig livet igennem. I første køretime vil de fleste nye bilister for eksempel være i rød zone, og hele systemet vil være i alarmberedskab over den uvante fart og situation. Den trænede bilist vil derimod knap nok tænke over turen bag rattet. For nogle vil køreturen endda være en afslappende oplevelse i grøn zone, hvor de lader op med god musik, væk fra familie og andre forpligtelser. Så det er svært at sige noget generelt om, hvad der kan udløse den usunde stress.

​

I stedet kan du øve dig i at lægge mærke til, hvornår du selv befinder dig i den grønne og gule zone, og hvornår du går og spænder op i rød zone. Hvis du oplever, at du lider og slider meget i et par uger – så skal du stoppe op og gøre noget andet for at undgå at blive fanget i den negative spiral.

​

Mange har glæde af mindfullness, åndedrætsøvelser eller yoga til at hjælpe nervesystemet til at bevæge sig ned i gear. Det kan også være nødvendigt at række ud til sine nære efter hjælp eller at opsøge hjælp hos en professionel. At arbejde proaktivt med sig selv er også et godt greb, især hvis man lever et travlt liv i "overhalingsbanen".

​Vigtigt at huske om stress:

• ​Varierende stress er normalt, ofte inspirerende og sundt og kan være nødvendigt.
• ​Langvarig høj stress er derimod usundt og gør os syge.
• ​Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl: Gør noget andet, som fx at opsøge professionel hjælp.

Stresssymptomer: Kender du kroppens advarselslamper?

Det er rigtigt ubehageligt at opleve symptomer på stress. Men stresssymptomer er også små hjælpere, der vil os det bedste og fortæller os noget vigtigt om, at vi skal stoppe op og skifte gear.

​

Hvis vi ignorerer advarselslamperne, får vi ikke gjort noget ved den bagvedliggende ubalance - og det er en af opskrifterne på at gå ned på stress. Derfor skal du gøre noget andet, hvis du ofte eller igennem længere tid oplever disse symptomer:

​

Fysisk: Høj puls, svendtendens, anspændthed, sansesensitivitet, forandret appetit, lav energi, nedsat immunforsvar, manglende libido osv.

​

Psykologisk: Bekymringer, tristhed, vrede, selvkritik, søvnproblemer, nedsat kognition osv.

​

Social/adfærd: Øget konfliktniveau, isoleringstendens, lav frustrationstærskel, svært ved at handle, nedsat tillid til andre osv.